Handicaphjælper til fast deltidsstilling i Ishøj
Til frisk 70 årig, erhvervsaktiv mand i Ishøj søger vi en ny medarbejder til fast rulleplan.
Dine opgaver består i bl.a. at hjælpe borger op om morgenen - herunder personlig pleje og toiletbesøg, holde hjemmet pænt og rent, forberede mad og generelt sørge for de ting, som borger ikke selv er i stand til pga. sit handicap.
Borger er lam fra livet og ned og sidder i el-kørestol, men bortset fra det, har han et aktivt liv med bl.a. job som socialrådgiver og aktiviteter ud af huset flere gange om ugen.
Arbejdstiden
Mødetiden er med følgende faste vagter i gennemsnit 12,5 timer om ugen :
- Hver onsdag kl. 08-1130 (løn for 5 timer)
- Hver torsdag kl. 08-1130 (løn for 5 timer)
- Hver anden fredag i lige uger kl. 08-1130 (løn for 5 timer)
På vagterne onsdag og torsdag er du alene i hjemmet i den sidste halvdel af vagten, da borger tager afsted på sit arbejde kl. ca. 10.
Udover dine faste vagter håber vi, at du er fleksibel i forhold til ekstravagter ved dine kollegaers fravær.
Lønnen
Din grundtimeløn er kr. 154,74 samt tillæg hvis du arbejder aften eller weekend.
Du arbejder 3,5 timer pr. dag, men aflønnes for 5 timer.
Udover din løn får du 12,50% feriepenge samt 14,29% firmabetalt pension.
Om dig
- Du er kvinde, da det er det, borger fungerer bedst med.
- Du har god erfaring med personlig pleje fra lignende stilling.
- Du er stabil, let omgængelig og "nede på jorden".
- Kørekort er IKKE nødvendigt i denne stilling.
Ansøgningen
Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning vedlagt cv samt foto af dig selv og mærk ansøgningen 2635 i emnefeltet.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex