Margit søger en fast hjælper og flere sommervikarer
Her er ønskejobbet
Jeg søger en Handicaphjælper til en dagvagtstilling samt flere sommervikarer.
Jeg er Margit på 62 år, en lille kvinde der har et godt humør, elsker livet, men har fysiske handicaps, hvor du der læser dette skal være mine arme og ben. Dine omgivelser er beriget med Isefjorden lige ud foran mine panoramavinduer, Troldeskoven og afstand til vandet ligger på få minutters gang.
Du gør en forskel.
Lønnen bliver du ikke rig af, grundløn uden tillæg ligger på godt 156,92 kr i timen, men du bliver rig på erfaringer til livet. Jobbet er en gave i sig selv.
Mit team og jeg har brug for en Hjælper til en stilling gennemsnitligt 12 timer den ene uge to dagvagter i den anden uge. Din arbejdstid er 12 timer pr. vagt. Et 8-ugers rul. Dagvagterne ligger i tidsrummet 06.45 – 18.45.
Sommer vikar disse uger ligger fra uge 26 til og med uge 32.. Ca 2 til 4 dagvagter om ugen.
Jobbeskrivelse: Fordelen ved at være Hjælper hos mig er, at de lange vagter giver dig mere fritid til din familie eller andet i dit liv. Du oplever en kvinde, der er lyttende, og har let til grin. Vil være hjælpsom og gøre alt for at vores arbejdsdag vil være glidende og så let som mulig.
Jeg sidder i el-kørestol pga. lammelser mm, og derfor vil jobbet indebære lidt pleje og selvfølgelig skal praktiske ting skal gøres.
Du må gerne rumme disse egenskaber: have empati, have overblik og let til et smil. Du behøver ikke at være uddannet indenfor faget, da du får en god oplæring af mig. Kørekort er ikke påkrævet.
Hjemmet er et ikke-ryger hjem.
Vær frisk, fat pennen og kontakt mig på PB. Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt. Jobbet ligger i Hundested/Lynæs området.
Lønvilkår: 156,92 kr. + tillæg.
Med venlig hilsen
Margit
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, samt CV og gerne et vellignende billede til job@bpasupport.dk Husk at skrive i ansøgningen at det er hos mig du søger.
Om BPA Support
Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.
Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælperprofil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex