Selektro A/S er en virksomhed i konstant udvikling og med ambitiøse målsætninger for vækst og indtjening. Grundet stigende aktivitet søger vi endnu en medarbejder til vores R&D afdeling.

STILLINGENS INDHOLD:
Hos Selektro arbejder vi med både udvikling og produktion af elektroniske løsninger. I denne stilling bliver din opgave at anvende din tekniske ekspertise til at understøtte og optimere elektronikproduktionen, samtidig med at du bidrager til udviklingen af nye produkter.
Du skal indgå i et team bestående af både software- og hardwareudviklere, der også arbejder i tæt samarbejde med virksomhedens elektronikproduktion.

DINE ARBEJDSOPGAVER:

  • Udvikling af embedded elektronik med digitale og analoge kredsløb, typisk med mikroprocessorer.
  • Arbejde med tidligere færdigdesignede produkter, som enten skal forbedres eller vedligeholdes.
  • Fejlfinding og support i forhold til produktionstekniske udfordringer.
  • Deltagelse i validering og verifikation af egenudviklede produkter og applikationer.
  • Deltagelse i systemdesign sammen med resten af teamet.
  • Planlægning, opfølgning og rapportering, samt koordinering med interne og eksterne projektdeltagere.

DINE KOMPETENCER:
Vi forestiller os, at du er uddannet elektronikingeniør eller tilsvarende teknisk uddannet. Det vigtigste er, at du er erfaren, har fagligheden i orden og kan indgå i en dynamisk hverdag.

Du har med fordel erfaring med følgende områder:

  • Digital og analog kredsløbsteknik samt mikroprocessorer til embedded løsninger.
  • Produktionsteknisk arbejde inden for elektronikproduktion.
  • God forståelse for PCB-udlægning og diagramlayout vil være en fordel.

... og som person er du:

  • Ikke bange for at tilegne dig ny viden, hvis det er påkrævet for at løse en opgave.
  • Åben og kan indgå i en diskussion med dine kollegaer og håndtere, at hver har sin holdning.
  • Kvalitetsbevidst, grundig og detaljeorienteret.
  • Udpræget teamplayer, men kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dit arbejde.
  • God til at holde fokus på dine opgaver og overholdelse af aftalte deadlines.

SELEKTRO TILBYDER DIG:
Vi tilbyder et frit og uformelt arbejdsmiljø, hvor du i høj grad er med til at skabe din egen stilling og faglige udvikling. Som totalleverandør af udvikling og produktion kan Selektro tilbyde en unik stilling, hvor du er med til at udvikle mangeartede færdige produkter in-house, og med god mulighed for at få indsigt i produktionsprocessen. Ved Selektro får du dygtige og engagerede kolleger, god pensionsordning med sundhedsforsikring, god frokostordning, og derudover har vi en personaleforening, som sørger for flere årlige sociale arrangementer.

Kunne ovenstående være dig, send da venligst ansøgning med CV på mail senest 15/5-2025 til Job@Selektro.dk. Skulle du evt. have uddybende spørgsmål til stillingen, kan disse rettes til Frederik Mortensen på telefon +45 81 77 05 63.

OM OS:

Selektro A/S udvikler og fremstiller avancerede højteknologiske produkter til førende danske og internationale industrivirksomheder. Vores mål er, at kunderne opfatter os som en naturlig del af deres virksomhed og at vi sikrer dem viden, kvalitet og fleksibilitet til de rigtige priser. Beviset på dette ser vi i vores mange langvarige kundeforhold. De virksomheder, vi udvikler for, da vi startede i 1976, er stadig blandt vores kunder.

Selektro er en seriøs samarbejdspartner inden for udvikling, elektronikproduktion og tavleproduktion.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex