Kragerup Gods søger økonomi- og administrationschef
Hands-on rolle med controlling og driftsfokus
Som økonomichef på Kragerup Gods er dit primære ansvar at sikre en sund økonomisk drift, så Kragerups visioner udvikles og realiseres. Dette sker i tæt samarbejde med Godsejer Regitze Dinesen. Du har det overordnede ansvar for virksomhedens økonomistyring, de finansielle rapporteringer og den strategiske planlægning. Du har selv en hands-on rolle dvs. du er udførende på mange af økonomiafdelingens opgaver i samarbejde med vores bogholder. Det forventes at du tør udfordre status quo og være drevet af optimering af arbejdsgange på tværs af de forskellige forretningsområder. Du er en vigtig sparringspartner for ledergruppen og vi ser dig som en aktiv medspiller ifht at skabe indsigt, gennemsigtighed og et bedre beslutningsgrundlag.
Ansvarsområder
- Udarbejdelse og opfølgning på budgetter, forecasts og finansielle strategier for hotellet, land- og skovbrug, udlejningshuse, aktivitetsparken samt vores energipark.
- Overvågning og styring af virksomhedens likviditet og cash flow
- Udarbejdelse af løbende rapporteringer
- Controlling og cost controlling på tværs af virksomheden
- Samarbejde med banker, revisorer, myndigheder og øvrige finansielle partnere
- I samarbejde med ejer, Regitze Dinesen, identificere optimeringsmuligheder
- Analyse af økonomiske nøgletal
- Ledelse og udvikling af økonomiafdelingen samt optimering af arbejdsgange og systemer
- Bidrage med økonomisk rådgivning og datadrevne analyser ift. strategiske beslutninger
- At sikre en lønadministration, der til enhver tid lever op til gældende lovgivning og overenskomster
- Levering af tal til ESG rapportering
Kvalifikationer og erfaring
- Relevant økonomisk/regnskabsmæssig uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau
- Minimum 4 års erfaring fra en lignende stilling med økonomistyring
- Erfaring med budgettering, finansiel planlægning og rapportering
- Stærke analytiske evner samt en strategisk og resultatorienteret tankegang
- Du har overblik, kan håndtere forskellige forretningsområder og komplekse problemstillinger
- Erfaring med økonomisystemer – det er en fordel hvis du kender til e-conomic men ikke et krav
- God til at kommunikere og samarbejde på tværs af organisationen
- Struktureret og detaljeorienteret tilgang til opgaver
- Proaktiv og løsningsorienteret mindset
- Evne til at arbejde i et dynamisk og foranderligt miljø
- Du motiveres af at optimere arbejdsgange og skabe udvikling
Vi tilbyder
- En spændende og udfordrende stilling på en dynamisk arbejdsplads med 70 ansatte
- Du bliver en del af familien Kragerup - Vi har et stærkt fællesskab og en familiær holdånd på tværs af afdelingerne
- Mulighed for at præge virksomhedens økonomiske strategi og processer
- En flad organisationsstruktur og korte beslutningsveje
- En hverdag med stor frihedsgrad
- Et professionelt og engageret arbejdsmiljø med gode kollegaer
- Gode ansættelsesvilkår og attraktive personalegoder
Ansøgning og opstart
Har ovenstående job vakt din interesse? Så send din ansøgning og et CV til ejer Regitze Dinesen på rd@kragerup.dk.
Vi skal have din ansøgning senest den 1. Juni 2025. Ansættelsen sker på fuldtid, og vi ser frem til at byde dig velkommen til august eller september 2025.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ejer Regitze Dinesen på 28402846.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex