Ingeniør med ansvar for mekatronik-og elektroniklaboratorie
SDU Mekatronik/Center for Industriel Mekanik ved Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet i Sønderborg søger en ingeniør med ansvar for Mekatronik- og Elektroniklaboratoriet.
Stillingen er en fastansættelse, og tiltrædelse er 1. juli 2025, eller snarest muligt.
Arbejdspladsen
På Institut for Mekanik og Elektronik (IME) beskæftiger vi os med grundforskning og anvendelsesorienteret forskning og uddannelse inden for ingeniørvidenskab. Samtlige vores ingeniøruddannelser udbydes på engelsk, hvilket afspejler det faktum, at hovedparten af vores studerende og medarbejdere er internationale. Center for Industriel Mekanik (CIM), der er ét af fire sektioner på Institut for Mekanik og Elektronik (IME) er beliggende på SDU's smukke campus i Sønderborg, i inspirerende rammer i videns- og kulturcenteret Alsion på havnefronten ved Alssund, der adskiller øen Als fra Jylland. Universitetet har tætte relationer til industrivirksomhederne i Sønderborg Kommune, Syddanmark og den nordlige del af Tyskland. En betydelig del af CIM’s forsknings- og uddannelsesprojekter udføres i tæt samarbejde med industrien, der tæller internationalt førende virksomheder inden for områderne e-mobilitet, autonome køretøjer, automatisering, klimaløsninger og energieffektivitet.
På Center for Industriel Mekanik arbejder vi med forskning, uddannelse og innovation i teams af eksperter og akademikere med kompetencer, der spænder over en bred vifte af områder, herunder anvendte avancerede reguleringssystemer, indlejret kunstig intelligens, indlejret programmering, mekanisk strukturintegritet og levetidsanalyse, opvarmning og køling, vedvarende energisystemer og modellering samt mekatronisk prototypefremstilling.
Jobbet
Vi søger en ingeniør til at stå i spidsen for vores mekatronik- og elektroniklaboratorium. Der er tale om to studenterlaboratorier med standardudstyr såsom oscilloskoper, loddekolber og andre standardkomponenter. En betydelig del af jobbet er derfor at holde laboratoriet i god og sikker stand samt støtte de ingeniørstuderende under deres projekter. Udover laboratorieansvaret forestiller vi os, at vores nye kollega også deltager i et eller flere af vores forskningsprojekter inden for mekatronik, herunder droneudvikling og -testning.
Din profil
For at supplere vores team søger vi en ingeniør med erfaring inden for to eller flere af følgende områder:
- Elektroniske kredsløb og komponenter.
- Mekatroniske systemer, herunder DC/BLDC-motorer og styring.
- Samling og test af komplekse mekatroniske systemer.
Vi forventer, at du er velstruktureret og god til at vedligeholde og drive et laboratorie og nysgerrig efter at deltage i teknologiske forskningsprojekter. For at kunne kommunikere med vores engelsktalende studerende og kolleger er det vigtigt, at du er god til engelsk i både skrift og tale, lige som vi foretrækker, at du har industriel erfaring.
Kontaktinformation
For yderligere information, besøg venligst www.sdu.dk/ime og https://www.sdu.dk/mechatronics eller kontakt Centerleder Lars Duggen via mail: duggen@sdu.dk.
Ansøgningsfristen er den 31. maj 2025 kl. 23.59.59.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex