Møllegården Plejeboliger søger ernæringsassistent til køkkenet pr. 1 juli 2025
Kosten er ikke blot ernæring – det vi serverer for beboerne har stor betydning for deres livsglæde og trivsel. Kosten er med til at understøtte positive erinderinger og minder fra dengang beboerne selv lavede maden fra bunden og hvor måltidet samlede familien.

Vi lægger vægt på, at
Du har en ernæringsfaglig uddannelse og gerne har erfaring med fremstilling af kost til ældre.

Du ikke går på kompromis med kvaliteten af det, du serverer.

Du er stabil i dit fremmøde.

Du er serviceminded og udadvendt og bidrager positivt til det tværfaglige samarbejde. Du er god til at skabe tillidsfulde relationer til vores beboere og til dine kolleger, og du har lyst til at samarbejde med alle øvrige medarbejdergrupper i vores hus.

Du tager medansvar for et godt arbejdsmiljø. Du er god til at holde fokus på det, der fungerer, og er åben, nysgerrig og anerkendende i din kommunikation.
Du evner at se tingene fra andres perspektiv.

Vi tilbyder dig
6 dygtige kollegaer, der dagligt laver al mad til 95 beboere. Vi har fokus på bæredygtighed, madspild, økologi og produktion af dysfagikost.

Lige pt. har vores køkken åbent imellem kl. 6.30 og 14.30.

Du kommer til at arbejde hver 5. weekend, hvor du selvstændigt står for produktionen

Dine opgaver er mange, bl.a. tilberedning af varm mad til vores beboere, dysfagikost samt diæter, smørrebrødsfremstilling, bagning, syltning, rengøring og egenkontrol samt opvask - naturligvis i samarbejde med de øvrige medarbejdere i køkkenet.

Løn i henhold til overenskomst og efter principper for Ny løn.

Vores adresse er: Møllegården Plejeboliger, Bagsværd Møllevej 9, 2800 Kgs. Lyngby.

Stillingen tilbydes på 37 timer ugentligt, hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.

Hvis du vil vide mere, så kan du læse om os på vores hjemmeside www.gladsaxe.dk/moellegården eller kontakte serviceleder Jane Aude Lahs på 40 32 47 56.

Send din ansøgning via linket hér senest tirsdag den 13 maj 2025.

Samtaler vil finde sted løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex