Underviser i dansk som andetsprog
FOF Københavns Omegn søger en engageret underviser i dansk som andetsprog
Vi søger en underviser, der kan undervise voksne i dansk som andetsprog med opstart i september 2025. Deltagerne har forskellig sproglig og kulturel baggrund – og har typisk boet i Danmark i kortere eller længere tid. Du behøver ikke tale deltagernes modersmål – det vigtige er, at du kan formidle dansk på en pædagogisk og motiverende måde.
Om jobbet:
-
Undervisning i dansk som andetsprog for voksne
-
Fokus på mundtlighed, hverdagssprog og deltagernes egne mål
-
Undervisningen foregår et sted i Københavns Omegn (Taastrup, Glostrup, Albertslund, Ballerup, Herlev, Vallensbæk, Brøndby eller Rødovre)
-
Vi planlægger tidspunkt og lokation sammen
Vi søger dig, der:
-
Har erfaring med undervisning i dansk som andetsprog
-
Er tryg ved at undervise voksne med forskellig baggrund
-
Er rummelig, tålmodig og kan skabe tryghed i et læringsrum
Vi tilbyder:
-
Mulighed for at forme undervisningen, så den passer til dig og kursisterne
-
Udstyr og materialer til rådighed
-
Fleksibel planlægning
-
Ansættelse på timebasis efter folkeoplysningsloven
Lyder det som noget for dig?
Så send en kort ansøgning og CV til os – vi glæder os til at høre fra dig!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex