Kreditmedarbejder til Asset Finance DK, Danske Bank

Kreditvurdering af primært private kunder i forbindelse med billån og leasing
Du bliver del af et samlet kreditteam på 21 kollegaer, fordelt i henholdsvis Kolding og Birkerød. I det samlede team håndteres kreditvurderinger af både private og erhvervskunder.

Kunderne kan ansøge om finansiering af bil både direkte hos os, og igennem vores mange samarbejdspartnere rundt omkring i Danmark. Teamets opgave er at udføre en korrekt vurdering af kundernes kreditværdighed, og sikre at vi følger både intern kreditpolitik og lovgivning på området.

Vi lægger vægt på værdierne

Own it - Tag ansvar, træf selvstændige og effektive beslutninger

Team up – Vi fungerer som ét team, og løfter alle i fælles flok for at være en succes

Be open – Vi bruger hinanden til sparring, og lærer af hinandens fejl og styrker

Arbejdsopgaver

  • Kreditvurdering af kunder, som ansøger om bilfinansiering
  • Sagsbehandling
  • Dialog med kunder og samarbejdspartner
  • Sparring og vidensdeling med kolleger

Hvem leder vi efter?

  • Du har flair for tal og økonomi, og har en god datadisciplin.
  • Du skal være kundeminded og være villig til, at yde dét ekstra for at både kunder og potentielle kunder får en god oplevelse, når de ansøger hos Nordania.
  • Du vil dagligt være i dialog med både kunder og samarbejdspartnere. Det er derfor vigtigt, at du har en god kommunikation på dansk og behersker engelsk i både skrift og tale.
  • Du trives med at træffe selvstændige beslutninger

Som person er du lærevillig, omstillingsparat og drives af at udvikle dig. Det er vigtigt, at du er en teamplayer og bidrager aktivt til teamets fælles succes. Vi er en succes som team – Ikke som enkeltstående.
Indenfor finansiering og leasing, oplever vi ofte ændringer i krav, lovgivning, produkter med mere. Derfor skal du føle dig godt tilpas i en omskiftelig hverdag.

I forbindelse med kreditvurderingen, skal vi danne os et grundigt overblik og forståelse af kundens økonomi. Derfor skal du kunne forstå og gennemskue mange forskellige typer privatøkonomier, og føle dig komfortabel med at tale privatøkonomi med kunderne, hvis der er behov for yderligere afklaring.

Din baggrund kan både være privatrådgiver, privat kreditmedarbejder fra lignende stillinger, administrativ sagsbehandler med interesse for kredit eller lignende.

I forbindelse med ansættelsen, sørger vi for grundig oplæring og sikrer, at du får den nødvendige viden.

Placering
Jobbet er placeret fra vores kontor i Kolding eller fra kontoret i Birkerød. Kolding afdelingen holder til hos Danske Banks Finanscenter, på Kolding Åpark 8H, 6000 Kolding. Birkerød afdelingen holder til på Birkerød Kongevej 25, 3460 Birkerød

Kontakt
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Mette Mittag på mail memit@nordania.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.