Vi søger dig, som kan se dig selv ind i et fællesskab, som har fokus på den faglige udvikling og læring samt det gode kollegaskab, hvor der er plads til både alvor og humor.

Stenmøllen er en lille integreret institution med 13 kollegaer, som er fordelt i 2 vuggestuegrupper (12 børn i hver gruppe) og 2 børnehavegrupper (20 børn i hver gruppe) samt en køkkenansvarlig og en leder.

Vi har ugentligt forberedelsestid indlagt, som en fast del af skemaet, hvor du vil få mulighed for at planlægge tiden med børnene. Derudover afholder vi ugentlige stuemøder og personalemøde hver måned.

Hverdagen hos os er præget af struktur og planlægning blandet med sjov og spas, især når vi sammen går på opdagelse og bliver nysgerrige på det, som optager børnene. Hos os vil du opleve, at der er højt til loftet og derfor altid er god mulighed for selv at præge den pædagogiske hverdag med børnene. Her kan du slippe dine talenter løs og arbejde med det, du brænder for og finder glæde ved.

I Stenmøllen arbejder vi både med aldersopdelte børnegrupper, og arbejder også på tværs af grupper særligt om eftermiddagene. Her skaber vi mindre legemiljøer til børnene, og bruger både legepladsen og vores rytmikrum som et ekstra rum.

Du bliver en del af et stærkt lærende professionelt fællesskab, der tror på, at videndeling, sparring og et vedholdende fokus på kerneopgaven og det tværfaglige samarbejde giver os succes i vores arbejde. Vi er her for børnene, vi arbejder for børnene og det er derfor først og fremmest børnene, vi lytter til, når vi skaber den pædagogiske ramme for trivsel, udvikling, og læring.

Vi forventer derfor, at du, ligesom dine kollegaer, er imødekommende overfor at stille din praksis til rådighed for organisatorisk læring og udvikling.

Vi søger en ny kollega til børnehaven, som er:

  • Uddannet pædagog eller ved at færdiggøre pædagoguddannelsen.
  • Fagligt kompetent og ser relationsarbejdet som grundlag for al trivsel, læring og udvikling.
  • Optaget af børneperspektiver i det pædagogiske arbejde og dyrker de gode nærværende møde-øjeblikke med børnene.
  • Nysgerrig på og motiveret for at arbejde projektbaseret gennem legende og eksperimenterende aktiviteter.
  • Fokuseret på det nære samarbejde med kollegaer og tager del i at skabe et sundt arbejdsmiljø.
  • Fortrolig med (eller mod på at lære) at anvende screeninger og vurderinger i ”hjernen og hjertet” som en vigtig del af det pædagogiske arbejde rundt om kerneopgaven.
  • Trygheds- og tillidsskabende i forældresamarbejdet.

Som ny pædagog i vores børnehave er du ikke alene. I opstarten bliver du tilknyttet en mentor, som vil hjælpe dig i gang med nye systemer og rutiner og som vil være din ”go-to”, når du har spørgsmål til både pædagogik, procedurer, it-systemer, pædagogiske værktøjer mv.

Derudover er der i Høje Taastrup kommune et on-boarding forløb, som bidrager til, at du får et godt kendskab til kommunens principper, procedurer og ambitioner på dagtilbudsområdet.

Praktiske oplysninger

Stilling er på 37 timer fordelt med en fast åbne og lukkevagt om ugen. Opstart er som udgangspunkt pr. 1. juli 2024.

Ansøgningsfrist fredag den 7. juni 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget eller er nysgerrig på andet, er du velkommen til at kontakte leder Bonnie på 2927 4067. Du er også meget velkommen til at komme ud og hilse på os, og få en kop kaffe/te.

Læs mere om Stenmøllen på vores hjemmeside.

Løn- og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes der børne og straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex