Vil du udvikle dine kompetencer, have fleksible muligheder for opgaver og være en del af et stærkt fagligt fællesskab? Så søg en stilling hos os. Vi mangler både nye kollegaer i vuggestuen & børnehaven.

Vi ligger ved Rosmus i et smørhul imellem Ebeltoft og Grenå og er omgivet af flere mindre landsbyer. Børnegruppen er alsidig, og vi rummer børn fra både landet og byen, hvilket giver børnene mulighed for at møde både forskelligheder og ligheder.

Rosmus er et distrikt i god udvikling, og det mærker vi på tilslutningen af børn i vores vuggestue, børnehave og skole. Vi er derfor i den positive situation, at vi står og mangler dygtige medarbejdere.

Vi er stærkt fællesskab med skole og dagtilbud samlet i én organisation.
Vores læreplan, ICDP og evaluering af vores praksis er omdrejningspunktet for vores pædagogiske dagligdag.

Vores vuggestue og børnehave er ”under samme tag”, og rummer på nuværende tidspunkt 2 vuggestue-, 1 micro- og 2 børnehavegrupper.

Vuggestuen i Rosmus Børnehus har overordnet set 3 grupper Rød stue & Gul stue der begge rummer børn i alderen 0,10-2,5 år. Når børnene bliver 2,6 år starter de i vores microgruppe, hvor de går til de er 3,1 år. microgruppen er et vuggestuetilbud, der følger børnehavens dagsrytme, og hvor der særligt er fokus på renlighed, selvhjulpenhed og sikre en tryg overgang til børnehavelivet i Rosmus.

Vores børnehave afdeling rummer to overordnede grupper en orangeri- og en TIPIgruppe. Vores orangerigruppe er børn i alderen 3,1-ca. 4,5 år & vores TIPIgruppe er de kommende skolestartere, der samles hvert år fra april.

Vores fællesskab med skole/SFO giver os en unik mulighed for at være med til at skabe det gode børne- og ungdomsliv fra 0-16 år i vores område. Vi har nærhed, tryghed og styrke i det tætte fællesskab i gruppen men med muligheder for at søge udfordringer og læring i de større fællesskaber i børnehuset og på skolen.

Vi er særlig stolte af vores udefaciliteter med stor og rummelig legeplads samt gode uderum. Vi vægter uderummet højt, da vores erfaringer er, at børn trives i den friske luft, og konflikter minimeres, når der er højt til himlen og plads omkring os.
Vi ser os selv som en udebørnehave med mulighed for at gå ind og vægter udelivet højt.

Vores børnesyn:
Børn og alle mennesker har værdi i sig selv!
Denne grundværdi arbejder vi ud fra i alle aspekter af vores fællesskab for børn og voksne i Rosmus Børnehus.
Vores børnesyn er særligt karakteriseret ved en anerkendende tilgang. Det betyder i praksis, at vi hele tiden arbejder på et miljø, hvor vi møder barnet der, hvor det er og altid ser meningen bag ved barnets handlinger – det er den voksnes ansvar.

Lidt om dig:
Vi forventer, at du er dygtig, engageret, har gode samarbejdsevner, er fleksibel, robust og har øje for, at du bliver medlem af et arbejdsfællesskab og er en aktiv bidrager til dette.
Et godt humør og lyst til at udvikle mulighederne i samarbejdet mellem vuggestuen, micro børnehaven og børnehaven er vigtig.
Du kan indgå i en struktur og bakke op om denne med din faglighed, være tydelig og have øje for det enkelte barn.

Vi tilbyder dig:
- Et særligt introforløb med mulighed for sparring og en mentor
- Individuel aftale om kompetenceudvikling mm.
  • Uddannelse i ICDP niveau 1
  • Mulighed for at udvikle dig pædagogisk i et spændende og atraktivt arbejdsfællesskab

Vi glæder os til din deltagelse og dine input.

Se i øvrigt vores hjemmeside på www.rosmusskole.aula.dk – under ”Vores Børnehus” hvor du kan læse mere om vores sted.

For yderligere oplysninger kontakt os på 42 92 15 58 hos daglig leder Jesper Kjær-Appelt.

Sidste ansøgningsfrist torsdag den 20. juni 2024.

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 24. juni 2024 i administrationen på Rosmus skole.

Vi vil gerne give en kop kaffe og en rundvisning til interesserede.

Vær opmærksom på, at du skal søge jobbet online via kommunens hjemmeside

Der indhentes straffeattest og børneattest ved ansættelse.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex