Vil du være med til at administrere naturbeskyttelsen i Esbjerg og Fanø kommuner?

Vi søger en ny kollega til Esbjerg Kommunes Naturteam, som kan være med til at skabe løsninger, der giver værdi for natur og mennesker.

I teamet administrerer vi myndighedsopgaver i naturbeskyttelsen for Esbjerg og Fanø Kommune. Vi tager vare på de to kommuners varierede natur, som omfatter alt mellem det flade landbrugsland, Vadehavet og Fanøs bølgende klitter. De sager vi arbejder med, afspejler diversiteten i landskabet og vi arbejder med natur i relation til alt fra sommerhusområder, PtX-anlæg, fredninger, og naturgenopretning mm. I de to kommuner sker der en stadig udvikling i samspillet mellem naturen og planlægningen af hvordan det åbne land bruges. Der skal være plads til både natur, vand, klimatiltag, infrastrukturanlæg og meget andet. Behovet for samtænkning og multifunktionelle løsninger er vokset og beskyttelsen af naturtyper og arter spiller en afgørende rolle i disse sammenhænge.

Teamets væsentligste arbejdsopgaver er:
  • Administration af naturbeskyttelseslovens §3
  • Besvarelse af høringer vedr. planer og projekter
  • Natura 2000-væsentlighedsvurderinger
  • Natura 2000-indsatser

Fællesskab og faglighed
Dit kommende team består af 6 dygtige medarbejdere. Alle bidrager til det stærke faglige miljø, hvor erfaringsudveksling og samarbejdet med kollegerne er højt prioriteret. Vi lægger vægt på, at alle føler sig som en vigtig del af teamet både fagligt og socialt.

Vi er uformelle, men altid professionelle i forhold til vores opgaver. Vi arbejder tillidsbaseret, og vi synes generelt, at arbejdet skal være både sjovt og fagligt udfordrende.

Udover at være et ”naturtalent”, passer du godt ind, hvis du:
  • har en relevant, videregående uddannelse som fx biolog, skov- og landskabsingeniør eller lignende
  • kender til administration af naturbeskyttelseslovens §3, Natura 2000 og bilag IV-arter.
  • kender danske plantesamfund, naturtyper og beskyttede arter.
  • er løsningsorienteret og god til at samarbejde
  • kommunikerer godt på dansk i skrift og i tale
  • har overblik og evne til at prioritere
  • trives med ”frihed under ansvar”
  • kan arbejde i en politisk styret organisation

Er du evt. interesseret i også at være teamkoordinator?
For den rette ansøger kan en tilvalgsmulighed også være at blive koordinator.
Som teamkoordinator vil du ikke have direkte personaleansvar, men du kommer til at yde generel, faglig støtte til kontorchefen. Hvis, kan du også se frem til at:
  • fordele opgaver og stå for den daglige opfølgning i teamet
  • bistå teamet med faglig sparring, som understøtter en helhedsorienteret, tværfaglig og multifunktionel opgaveløsning
  • afholde teammøder
  • holde kontorchefen opdateret om opgaveløsningen mv. og sparre om konkrete sager
  • understøtte koordinering med andre teams og afdelinger
  • udarbejde og foretage kvalitetssikring af sager til politisk behandling
  • informere teamet om relevant viden mv. og i samarbejde med kontorchefen sikre teamets kompetencer og faglige udvikling
  • have overblik over teamets økonomi

Det er desuden også nødvendigt at du som evt. teamkoordinator har kompetencer til at arbejde med almindelig sagsbehandling på naturbeskyttelsesområdet. Det er blandt andet administration af naturbeskyttelseslovens §3, Natura 2000-væsentlighedsvurderinger, fredninger og lignende.

Team Natur og Kontor for Natur & Vandmiljø
Du kan se frem til en hverdag i et kompetent fagligt miljø som en del af hele Natur & Vandmiljøkontoret, hvor vi er 24 dygtige og engagerede medarbejdere, der arbejder indenfor landbrugs-, natur- og vandløbsområdet.

Vi håber, at du vægter faglighed og en professionel, samarbejdende tilgang til opgaveløsningen. Ligesom os bidrager du til den gode trivsel, og selvom der er travlt, er der også fokus på din personlige og professionelle udvikling.

Ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat fra den 1. september eller 14 dage før, efter aftale.

Der er tale om fast stilling. Arbejdstiden er 37 timer/uge eller efter aftale, med flekstid og mulighed for op til to ugentlige hjemmearbejdsdage.

Aflønning og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling med den faglige organisation.

Der vil skulle indgives straffeattest, og du skal have kørekort.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Kontaktpersoner og ansøgningsfrist m.m.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Søren Hjortsø Kristensen, tlf. 7616 0728, eller naturmedarbejder Mikkel Frederiksen tlf. 7616 5146.

Alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnisk baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfristen er søndag den 9. juni 2024.

Ansættelsessamtaler 1. samtale runde afholdes mandag d. 17. juni, og evt. 2. samtale afholdes onsdag d. 19. juni.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex