Søger du nye udfordringer, og har du lyst til at være en del af et stærkt team, hvor vi vægter trivsel og værner om hinanden, sætter fagligheden højt og respekterer hinandens forskellige kompetencer? Så har vi stillingen til dig.

Vi søger en sygeplejerske til et års vikariat snarest eller pr. 1. juli 2024. Der er evt. mulighed for forlængelse eller fastansættelse.

Stillingen er på 37 timer i dagvagt med enkelte vagter. Der arbejdes i weekendvagt hver 5. uge i dagvagt. Du arbejder kun på 3-4 helligdage om året og disse er planlagt med dig og kendt et år i forvejen. Der kan ønskes et andet timeantal end 37 timer.

Sygeplejerskerne i Sygeplejen Team Nord siger:

Vi vægter det kollegiale fællesskab højt – også udenfor arbejdstid”
”Der er en tryghed i at vide, at det prioriteres med et fast aftenvagtsteam”
”Vi er en stor gruppe med mange forskellige kompetencer at trække på”
”Vi er kun et opkald fra hinanden og gode til at hjælpe hinanden”
”Trods travlhed er der altid godt humør og glæde”

Vi kan garantere alsidighed i jobbet. Den kommunale sygepleje befinder sig i en konstant udvikling, hvor der er rig mulighed for personlig og faglig udvikling.

Vi har et stort samarbejde med regionens sygehuse, praktiserende læger, vagtlæge og akutteamet.

Vi yder sygepleje til borgere i eget hjem, på plejehjem, i sygeplejeklinik samt via videoSMS.

Du har et stort samarbejde med SOSU-gruppen, terapeuten samt aften- og natsygeplejerskerne.

Sygeplejen er selvvisiterende ift. sundhedslovsydelser. Det fordrer en høj faglighed, en rehabiliterende tænkning og evnen til at skabe overblik over borgerens samlede forløb. Der tilbydes kontinuerlig kompetenceudvikling.
Ved ansættelse tilbydes introduktion på 3 uger, hvor du tilknyttes en mentor. Herefter aftales videre intro ift. det du har behov for.

Arbejdsopgaverne for en kommunal sygeplejerske spænder vidt:
  • Akutte opgaver/indlæggelser, koordinering af komplekse borgerforløb, rehabilitering, tidlig opsporing af kritisk sygdom.
  • Instrumentel sygepleje: parenteral ernæring, væskebehandling, herunder håndtering af piccline, drænbehandling, dialyse, sår- og stomipleje, skift af kathetre, iltbehandling/C-pap.
  • Palliation i tidlig, sen- og terminalfase.
  • Vejledning, rådgivning og oplæring af SOSU-kollegaer.
  • Udsøgning og koordinering af korrespondancer fra praktiserende læger og regionens sygehuse.

Vi kan sikre:
  • En spændende, dynamisk arbejdsplads med fagligt kompetente kollegaer, hvor borgerinddragelse og pårørendesamarbejde vægtes højt.
  • Kontinuerlig kompetenceudvikling.
  • God oplæring og introduktion.
  • Et godt arbejdsmiljø med fleksibel og lydhør faglig ledelse.
  • Et selvstændigt job med medindflydelse og medansvar

Er du nysgerrig på kommunal sygepleje, og har du lyst til at høre om vores hverdag og komme forbi og se arbejdspladsen, så er du velkommen til at kontakte sygeplejerske Louise Schultz på tlf. 28 91 47 95.

Yderligere oplysninger får du ved henvendelse til teamleder Malene Dreier på
tlf. 23 83 09 71 eller mail: mad13@esbjergkommune.dk

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem DSR og KL.

Alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Ansøgningsfrist:
24. maj 2024

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet reference fra nuværende eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, der bliver indhentet reference.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" nederst og vedhæft din ansøgning, CV, autorisation samt relevant dokumentation.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex