Søger du nye udfordringer, og har du lyst til at være en del af et stærkt team, hvor vi vægter trivsel og værner om hinanden, sætter fagligheden højt og respekterer hinandens forskellige kompetencer? Så har vi stillingen til dig.

Vi søger en aftensygeplejerske til en fast stilling pr. 1 juli 2024 eller hurtigst mulig herefter.

Stillingen er på 28 timer med weekendvagt hver 4. uge. Andet timeantal kan ønskes. Vi arbejder 3-4 helligdage årligt, og du vil have stor medindflydelse på vagtplanen.

Vi kan garantere alsidighed i jobbet. Den kommunale sygepleje befinder sig i en konstant udvikling, hvor der er rig mulighed for personlig og faglig udvikling.
Vi har et stort samarbejde med regionens sygehuse, praktiserende læge, vagtlæge og akutteamet.

Vi yder sygepleje til borgere i eget hjem, på plejehjem samt i sygeplejeklinik. Du har et stort samarbejde med SOSU-gruppen samt dag- og natsygeplejerskerne.

Sygeplejerskerne i Sygeplejen Team Nord siger:

”Vi vægter det kollegiale fællesskab højt – også udenfor arbejdstid”

”Der er en tryghed i at vide, at det prioriteres med et fast aftenvagtsteam”

”Vi er en stor gruppe med mange forskellige kompetencer at trække på”

”Vi er kun et opkald fra hinanden og gode til at hjælpe hinanden”

”Trods travlhed er der altid godt humør og glæde”

Sygeplejen er selvvisiterende ift. sundhedslovsydelser. Det fordrer en høj faglighed, en rehabiliterende tænkning og evnen til at skabe overblik over borgerens samlede forløb. Der tilbydes kontinuerlig kompetenceudvikling og udbydes specialuddannelse i borgernær sygepleje.

Ved ansættelse tilbydes introduktion på 3 uger, hvor du tilknyttes en mentor. Herefter aftales videre intro ift. det du har behov for.

Arbejdsopgaverne for en kommunal sygeplejerske spænder vidt:
  • Akutte opgaver/indlæggelser, koordinering af komplekse borgerforløb, tidlig opsporing af kritisk sygdom.
  • Instrumentel sygepleje: parenteral ernæring, væskebehandling, herunder håndtering af piccline, drænbehandling, sår- og stomipleje, skift af kathetre iltbehandling/C-pap.
  • Palliation i tidlig, sen- og terminalfase.
  • Vejledning, rådgivning og oplæring af SOSU-kollegaer.
  • Udsøgning og koordinering af korrespondancer fra praktiserende læger og regionens sygehuse.

Vi kan sikre:
  • En spændende, dynamisk arbejdsplads med fagligt kompetente kollegaer, hvor borgerinddragelse og pårørendesamarbejde vægtes højt.
  • Kontinuerlig kompetenceudvikling.
  • God oplæring og introduktion.
  • Et godt arbejdsmiljø med fleksibel og lydhør faglig ledelse.
  • Et selvstændigt job med medindflydelse og medansvar.

Du er velkommen til at komme forbi, få en snak, se arbejdspladsen og har du lyst til at høre om vores hverdag, er du velkommen til at kontakte aftensygeplejerske Line Overgaard 28 56 13 59.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til teamleder Malene Dreier på
tlf. 23 83 09 71 eller mail: mad13@esbjergkommune.dk.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem DSR og KL.

Alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet reference fra nuværende eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, der bliver indhentet reference.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Ansøgningsfrist:
17. maj. 2024

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler hurtigst mulig herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning, CV, autorisation samt relevant dokumentation.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex