Vil du være med til at løfte en vigtig samfundsopgave med politisk bevågenhed?
Mener du også, at alle børn og unge har ret til en tryg opvækst, på lige vilkår med
andre jævnaldrende? Og at netop denne ret, er værd at kæmpe for?
Vil du være en del af en stærk faglig afdeling, hvor vi hver især dagligt bidrager til at gøre en forskel for børn, unge og deres familier?
Vil du sammen med os arbejde om vores værdier faglighed, ansvarlighed, nysgerrighed og samarbejde.

Vil du sammen med os tage fat på arbejdet med Barnets Lov som blev indført den 1. januar 2024?

Arbejdssted: Familierådgivningen Esbjerg, Storegade 182, 6705 Esbjerg Ø
Arbejdstid: 37 timer ugentligt
Ansættelsestidspunkt: Snarest muligt i en fast stilling i Børn Team 3
Organisering: Familierådgivningen er forankret under Borger & Arbejdsmarked, og vi er 140 fagligt dygtige og engagerede medarbejdere fordelt på 3 børneteams, 2 ungeteams, 2 handicapteams, et modtageteam, et fagligt team og et administrativt team.

Som familierådgiver på børne/unge området skal du på den ene side kunne være i positiv dialog med hele familien og samarbejdspartnere, og på den anden side samtidig være myndighedsrådgiver, der har ansvaret for at sikre at barnet opnår de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og trivsel som deres jævnaldrende.

Vi tilbyder dig:
  • primær målgruppe er vordende forældre og børn op til det 15 år
  • et kompetent team med 13 kollegaer og en teamleder
  • selvstændighed og faglige kompetence i opgaveløsningen
  • god faglig støtte og sparring i sagerne, ugentlige teammøder, mulighed for inddragelse af teamleder og løbende kollegial sparring
  • udviklingsmuligheder på det faglige og personlige plan i en lærerig og driftig dagligdag, hvor godt humør og faglig stolthed er en fællesnævner
  • introduktionsperiode med mentorordning
  • ekstern supervision med dine kolleger

Vi forventer af dig at du:
  • er uddannet socialrådgiver
  • har erfaring med sagsbehandling på børn- og ungeområdet, herunder et godt kendskab til serviceloven
  • kan arbejde systematisk og tværfagligt
  • er stærk i skriftlig kommunikation
  • er en professionel inddragende mødeleder i det tværfaglige samarbejde og i mødet med borgerne
  • kan tænke kreativt indenfor den givne ramme
  • kan være en støtte for kollegaerne og bidrager til et positivt arbejdsmiljø er klar til at arbejde i DUBU og med ICS efter introduktion og undervisning
  • at du indgår i vores fælles teamvagtordning i Familierådgivning Børn, hvor fleksibilitet i opgaveløsningen kan kræve, at opgaven går ud over almindelig arbejdstid

Det er en forudsætning, at du har kørekort til bil (B). Vi har tjenestebiler til rådighed.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst jf. principperne om lokal løndannelse.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest og børneattest blive indhentet.

Vil du høre mere om stillingen kan du kontakte teamleder Lidi Baun på tlf. 76 16 35 30.

Ansøgningsfrist:
Fredag den 3. maj 2024

Ansættelsessamtaler:
Samtaler forventes afholdt uge 21

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex