Kalder alle voksne…..

Er du god til at undres, være nysgerrig, gå på opdagelse, lege og bare at være i nuet er det dig dagplejen i Hastrup søger.

Køge Kommune søger en kommunal dagplejer, der brænder for at skabe en hverdag, der inspirerer til læring gennem leg. Det skal være sjovt at lære.

Børnene søger en dagplejer der elsker at lege, som vil hjælpe med at undersøge og udforske alt fra himmel til jord. En dagplejer der kan trøste når de er kede af det, der forstår dem når de ikke selv kan fortælle hvad der er galt og som hjælper dem i deres trivsel og udvikling.

Vi tilbyder:

- En fleksibel hverdag, hvor du skaber rammerne for 4 børn med fokus på udvikling, nærvær, tryghed og trivsel i trygge omgivelser.

- Gode kollegaer som du kan have faglig sparring med, samt mødes med i legestue, på legepladser, hjemme osv.

- Støtte og vejledning fra dagplejeleder samt opkvalificering og personlig kompetenceudvikling, herunder det obligatoriske grundkursus i dagpleje og førstehjælp.

- Have mulighed for at egne børn (0-3 år) går i dagpleje hos dig.

Vi ønsker at du:

- Har interesse for børn og hvordan du støtter dem bedst.

- Har en anerkendende tilgang til andre mennesker

- Er nysgerrig på andre mennesker og derigennem styrke din relation til både børn, forældre samt kollegaer.

- Er åben for ny viden samt læring.

Lokation:

Du skal være bosiddende i Køge Hastrup. Arbejdet vil foregå i dit eget hjem, hvor der er plads til legende børn både ude og inde. Derudover vil du ugentligt mødes med andre dagplejere i Dagplejens legestue.

Øvrigt:

Dagplejen stiller legetøj, barnevogn, IPad, inventar mv til rådighed.

Løn og ansættelsesforhold sker i forhold til overenskomst med FOA og KL, hvilket involverer et dagplejefradrag på 60%.

Mere information om dagplejen kan fås via vores hjemmeside hvor der også ligger en lille video: https://koege-dagpleje.aula.dk/velkommen-til-koege-dagpleje/video-om-koege-dagpleje

Der holdes løbende samtaler med mulige ansøgere.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex