Er du uddannet social- og sundhedsassistent, så søger vi lige dig til et spændende og fagligt udfordrende job som dagvagt på Stævnhøj Plejehjem – EDEN Alternative plejehjem, beliggende tæt ved motorvejen.

Om dig
Som person skal du være god til at tage ansvar, strukturere og planlægge din arbejdsdag, uddelegere opgaver til dine kollegaer samt være god til at følge op på indsatser/tiltag hos borgerne. Derudover lægger vi vægt på, at du er hjælpsom, venlig, har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til dit arbejde. Vi arbejder med EDEN principperne ”forebygge ensomhed, hjælpeløshed og kedsomhed”.

Du vil blive tilknyttet en afdeling i huset, men du skal fra starten af din ansættelse være indstillet på at kunne arbejde i hele huset ved behov.

Hvem er vi?
Stævnhøj Plejehjem ligger i Taulov omgivet af en dejlig have og smuk natur. Vi har 50 permanente plejeboliger og seks aflastningsboliger. Vores beboere er borgere, der er visiteret til en plejebolig, og de kommer primært fra Fredericia Kommune. 42 af boligerne er forbeholdt borgere med en demenssygdom.

Lige nu består vores medarbejdergruppe af tre sygeplejersker, ni social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger og fysioterapeut, som du vil få mulighed for at arbejde sammen med i dagligdagen omkring beboerne.
Vi ønsker at udvide denne gruppe, for at sikre at der er nok tilstrækkelige ressourcer til at skabe og opretholde den nødvendige udvikling. Vores mål er at give vores beboere en skøn alderdom, hvor alle deres behov kan blive opfyldt.

På Stævnhøj Plejehjem arbejder vi med beboerne i centrum. Det er os, der er her for beboernes skyld. Vi arbejder ud fra principperne om, at beboerne skal have den allerbedste udgave af en god hverdag ud fra deres tilstand, individuelle ønsker, motivation og behov.

Vi har siden foråret 2023 været et Eden Plejehjem, hvor vi arbejder med forebyggelse af ensomhed, kedsomhed samt hjælpeløshed.

Vores forventninger til dig

  • Du sætter høje standarder.
  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Du er bevidst om egen adfærd og den måde, som du påvirker andre på.
  • Du tør gribe nuet og tage udgangspunkt i beboernes livsførelse samt arbejde efter Eden principperne.
  • Du har øje for beboernes livskvalitet og kvaliteten af eget arbejde.
  • Du finder motivation i at arbejde på tværs af faggrupper.
  • Du finder motivation i dit arbejde, når du vejleder og/eller underviser dine kollegaer.
  • Du kan kommunikere ligeværdigt med både beboere, kollegaer og pårørende.
  • Du arbejder opsøgende, tager ansvar og udviser initiativ.
  • Kendskab til KMD Nexus er en stor fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • Engagerede kollegaer, der gerne vil deres arbejde.
  • Skønne beboere, med forskellige baggrunde og individuelle udfordringer.
  • Stor mulighed for at præge din opgaveløsning.
  • En ansættelse på en arbejdsplads med kort afstand fra tanke til handling.
  • En arbejdsplads, hvor der er fokus på et godt arbejdsmiljø.
  • Kurser og undervisning i relevante og aktuelle emner.
  • Mulighed for at få ”ekstra” funktioner inden for områder som demens, det palliative område, inkontinens, UTH, forflytning, dokumentation og meget mere.
  • Mulighed for fri behandling af vores fysioterapeut efter arbejdstid.

Du vil have gode muligheder for udvikling af dine individuelle kompetencer og ligeledes gode muligheder for at udvikle dig sammen med dit team. Vi er nytænkende og ikke bange for at prøve nye idéer og tiltag.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og det fælles ansvar for dette. Vi tror på, at åbenhed og ærlighed udgør det bedste grundlag for medarbejdernes udvikling til gavn for vores beboere.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte plejehjemsleder Anette N. Christensen, 2071 0838, anette.n.christensen@fredericia.dk eller afdelingsleder Jannie Kristensen, 2256 6303, jannie.kristensen2@fredericia.dk

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om tre dagvagtstillinger. Timetallet taler vi om ved ansættelse.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansættelsessamtaler
Vi afholder løbende samtaler og den sidste gang vil være 7. maj 2024.

Ansøgningsfrist
2. maj 2024.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex