Administrativ chef til delt lederskab af Husets Teater
Er du vant til at tænke i strategisk udvikling af kulturinstitutioner? Bliver du motiveret af at stå for økonomisk drift, og er du god til at se udviklingsmuligheder? Vil du være med til at styrke Husets Teaters position økonomisk og strategisk fremover?
Husets Teater søger en administrativ chef, som samtidig skal fungere som kunstnerisk producent, og dermed skal have en stærk faglig profil med kompetencer inden for planlægning, økonomistyring og strategisk udvikling. Den administrative chef skal kunne bidrage til styrkelsen af teatrets organisation og profil både internt og eksternt.
Den administrative chef har ansvaret for den daglige drift og er den kunstneriske chefs nærmeste samarbejdspartner i udviklingen og eksekveringen af teatrets strategi. Den administrative chef er med til at sikre, at teatret er en velfungerende arbejdsplads, hvor der er optimale rammer for gode kunstneriske processer på tværs af teatrets faste personale og freelancere.
JOBBET BESTÅR PRIMÆRT AF FØLGENDE ARBEJDSOPGAVER OG ANSVARSOMRÅDER:
- Økonomi- og budgetstyring
- Planlægning og budgettering af sæsoner, herunder forestillinger og øvrige aktiviteter
- Udvikling af rammer og tiltag for nye kunstneriske projekter
- Personaleledelse og arbejdsmiljø
- Som producent at rammesætte og tilse produktioner i samarbejde med personale og kunstneriske hold
- Strategisk udvikling af teatrets forretningsmodel og økonomiske grundlag
- Samarbejde med co-produktionspartnere
- Kontraktforhandling med samarbejdspartnere og i forbindelse med ansættelser
- Fundraising, interessepleje af fonde og politisk interessevaretagelse
- Betjening af bestyrelsen
HVEM ER DU?
Du kan både arbejde driftsorienteret, strategisk og visionært. Du har fokus på optimering af administrative og økonomiske processer på et teater. Du kan udvikle og betjene samarbejdet med Københavns Kommune og relevante fonde. Du er struktureret og kan bevare overblik i travle perioder. Du har evnen til at agere i en kreativ og uforudsigelig hverdag og samtidig overholde deadlines og forpligtelser.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med økonomistyring, strategiudvikling og projektledelse
- Har leder- og samarbejdsevner og gode kommunikative evner
- Har producenterfaring fra teaterbranchen og viden om produktionsforhold både inden for scenekunstinstitutioner og det frie felt
- Har indsigt i kunstneriske processer og arbejdsgange
- Er en holdspiller og brænder for at skabe et godt arbejdsmiljø og produktionsvilkår
- Er fagligt ambitiøs
- Har forståelse for/viden om det politiske teaterlandskab
- Har relevant faglig uddannelse
VI TILBYDER:
Et stærkt arbejdsfællesskab og kollegialt sammenhold på et teater med 9 faste kolleger samt skiftende kunstnere og kunstneriske teams ansat på projekt- og freelance-basis. Vi er en arbejdsplads, hvor opgaverne er mangeartede og dagene tager sig forskelligt ud. Her er mulighed for at forme stillingen i samarbejde med den kunstneriske leder og få indflydelse på organisationens udvikling.
Jobbet er fuld tid.
Ansættelsen er begrænset til juli 2031, hvorefter den kan genforhandles.
Den administrative chef refererer til bestyrelsen.
Ansøgningsfrist: 30. november 2026
Samtaler: 15. – 18. december 2026
Ansættelsesstart: 1. maj 2027
Spørgsmål rettes til kommende teaterchef Morten Burian på mb@husetsteater.dk eller telefonisk på 28342887.
Motiveret ansøgning (max 1 side), CV og relevante bilag sendes til job@husetsteater.dk
Vi betragter diversitet som en ressource og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
OM HUSETS TEATER FRA SÆSON 27/28
Husets Teater har status som lille storbyteater med støtte fra Københavns Kommune og rummer tre scener; Sort Sal, Rød Sal og Underhuset. Vi er et hus for eksperimenterende scenekunst. Et sted, der opholder sig i besværet, stiller de umulige spørgsmål og vover kompleksitet, idioti, skønhed og fest. Originale nye værker, især ny dansk dramatik, skal udfordre vores forståelse af, hvem vi er, og hvordan vores verden kan se ud. Husets Teater er også hjemsted for performanceprogrammet Toaster, der i samarbejde med Den frie Udstillingsbygning, udvikler og præsenterer danske og internationale gæstespil i krydsfeltet mellem teater, performance og billedkunst. Hertil kommer Husets Teaters sideprogram, der gennem forskellige formater mikser musik, satire, oplæsning og samtale.
Læs mere om Husets Teater på www.husetsteater.dk & Toaster på www.toastercph.dk
Jobannoncen er indrykket på Jobindex.