optiker eller sundhedsuddannet m. erfaring fra øjenspecialet

Dygtig medarbejder søges til Øjenlæge Søren Vinter i Silkeborg

Øjenlæge Søren Vinter søger en dygtig optiker/optometrist eller anden sundhedsuddannet medarbejder med erfaring inden for øjenspecialet. Klinikken flytter snart til nye, flotte og rummelige lokaler i Silkeborg midtby, og i den forbindelse udvider vi teamet.

Vi er en moderne og teknologisk veludstyret klinik, der arbejder med diagnostik og behandling af almindelige øjensygdomme samt mindre kirurgiske indgreb i øjenomgivelserne herunder bl.a kosmetiske øjenlågsoperationer.

Vi leder efter dig, der trives i en travl hverdag med mange patientkontakter, og som har lyst til at indgå i et tæt og velfungerende samarbejde med klinikkens øvrige medarbejdere (sekretær og optiker) – i et miljø med høj faglighed og god kollegial stemning.

Stillingen

  • Fast stilling32–35 timer/uge
  • Tiltrædelse: 1. april 2026
  • Løn og ansættelsesvilkår efter PLA-overenskomst

Dine primære arbejdsopgaver

  • Udføre indledende undersøgelser, herunder:
    • visus og refraktion
    • autokeratorefraktion
    • tonometri
    • topografi
    • perimetri
    • OCT og fundusfoto
  • Efter oplæring og under supervision varetage selvstændige undersøgelser/screeninger af afgrænsede patientgrupper (både børn og voksne)
  • Håndtere patientbookinger samt visitere henvendelser ved skranken og i telefonen
  • Assistere til operationer samt håndtere kirurgiske instrumenter
  • Løse mindre, praktiske opgaver, der får den daglige drift til at fungere

Du får en central rolle i at sikre en venlig, professionel og effektiv kontakt til både patienter og samarbejdspartnere – og i at klinikkens arbejdsgange kører smidigt.

Vi forestiller os, at du

  • er optometrist, optikerassistent eller har anden relevant sundhedsfaglig uddannelse med erfaring fra øjen-/sundhedsområdet
  • er udadvendt, fleksibel og omhyggelig
  • har godt overblik og trives i en travl hverdag
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø med positiv indstilling til det daglige arbejde

Om klinikken

Vi prioriterer høj faglighed og engagement og har en daglig dialog om faglige spørgsmål. Der afholdes jævnligt personalemøder, og vi støtter deltagelse i relevante kurser.

Samtidig vægter vi et godt kollegialt fællesskab og en hyggelig atmosfære – og vi møder vores patienter med en venlig, omsorgsfuld og imødekommende tilgang.

Sådan søger du

Send motiveret ansøgning og CV til optikerjob@gmail.com senest 24. januar 2026

Evt spørgsmål kan sendes til samme adresse.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobannoncen er indrykket på Jobindex.