Danmarks Cykle Union søger struktureret og serviceminded Event Assistent (fuldtid)

Vil du være med til at skabe suveræne oplevelser for publikum og cykelryttere ved nogle af Danmarks største cykelløb? Har du lyst til at sikre, at vores events kører på skinner fra start til slut? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye Event Assistent.

Dansk cykling har aldrig stået stærkere, og du kan blive en del af den udvikling, der sker lige nu. Som Event Assistent vil du indgå i vores team for Event & cykelløb og få en central rolle i planlægningen og afviklingen af DCU’s nøgleevents. Det drejer sig bl.a. om PostNord Danmark Rundt, DM-ugen, Copenhagen Sprint og andre større cykelløb, hvor DCU er medarrangør. Du understøtter vores projektledere og sikrer, at praktiske, logistiske og tekniske detaljer håndteres professionelt, så vores arrangementer forløber gnidningsfrit og efterlader både deltagere, officials, frivillige, partnere og værtskommuner med en positiv oplevelse.

Dine opgaver

  • Understøtte projektstyring og koordinering i forbindelse med events.
  • Udarbejde udkast til aftaler og kontrakter med kommuner, leverandører og samarbejdsklubber.
  • Mødeplanlægning og udsendelse af mødeindkaldelser.
  • Koordinere overnatning for officials, UCI-delegerede, VIP, presse, samarbejdspartnere og frivillige.
  • Sikre løbende information til hold, officials og personale.
  • 1Varetage event-teknisk og praktisk kommunikation/koordinering med frivillige, kommuner, partnere og leverandører.
  • Være kontaktperson for cykelhold på løbsdagen og håndtere praktiske spørgsmål samt uforudsete udfordringer (fx hotelændringer, forplejning, forsinkelser).
  • Understøtte eventteamet med diverse ad hoc-opgaver efter behov.

Din profil

  • Du har stærke organisatoriske evner og sans for detaljer.
  • Du arbejder struktureret og trives med mange parallelle opgaver.
  • Du er serviceminded og god til at skabe relationer med officials, hold og frivillige.
  • Du kommunikerer klart og effektivt på skrift og i tale.
  • Du er fleksibel og formår at bevare overblikket under tidspres.
  • Du har gerne kendskab til sportsevents og frivillighedskultur (en fordel).
  • Du er rutineret bruger af MS Office og digitale planlægningsværktøjer.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med planlægning og koordinering af events eller større arrangementer. En relevant uddannelse inden for sport, events, oplevelsesøkonomi, administration eller lignende er ønskelig, men ikke et krav, og praktisk erfaring med logistik eller arbejde i idræts-/foreningsliv vil ligeledes tælle positivt.

Vi tilbyder

  • En fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer.
  • En dynamisk arbejdsplads i Idrættens Hus i Brøndby
  • En alsidig hverdag med arbejde både på kontoret og direkte i sporten.
  • Et godt arbejdsklima med en uformel tone.
  • Mulighed for at præge dit eget job.
  • Gode muligheder for faglig udvikling (fx inden for projektstyring, logistik og internationalt samarbejde).
  • Sundhedsforsikring.
  • Et spændende sportsligt miljø, hvor vi er blandt de bedste i verden.

Ansøgning og kontakt

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på mail til job@cyklingdanmark.dk senest den 16. november 2025 kl. 23.59. Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi byder vores nye kollega velkommen den 1. januar 2026.

Eventuelle spørgsmål til stillingen rettes til Eventchef Klaus Falk på tlf. 24 81 39 26.

Jobannoncen er indrykket på Jobindex.