Er du serviceminded, struktureret og trives med en varieret arbejdsdag tæt på borgerne? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en kontorfuldmægtig til et barselsvikariat i Affaldscenteret med tiltrædelse den 01-01-2026 eller efter nærmere aftale. Du bliver en del af et lille, velfungerende team bestående af 6 administrative medarbejdere og 10 medarbejdere på affaldsmodtagestationen. Her arbejder vi tæt sammen , med respekt for hinanden og et fælles mål om at udvikle både afdelingen og forvaltningen.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

·Borgerkontakt vedrørende renovation

·Deltagelse i projekter, fx vedrørende indsamling af storskrald

·Kontakt med erhvervskunder om affaldshåndtering

·Kontering af driftsudgifter

·Fakturering til borgere og erhverv

·Samarbejde med kommunens afdelinger udenfor Nuuk

·Rapportering af affaldsmængder

·Opdatering af renovationssystemer og korrekt fakturering til brugere

·Ad hoc-opgaver i den daglige drift

Vi forventer, at du:

·Har kontoruddannelse og gerne erfaring fra det kommunale system

∙Er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav

·Er serviceminded, udadvendt og imødekommende

·Har godt humør og er klar til at yde en ekstra indsats, når det kræves

·Kan bidrage til udvikling af digitale systemer og arbejdsgange

Vi tilbyder:

·Et spændende og alsidigt job med mulighed for selvstændigt ansvar

·En arbejdsplads i udvikling, hvor der er plads til initiativ og kreativitet

·Grundig oplæring og tæt ledelsesmæssig sparring

·Et godt samarbejdsklima med fokus på trivsel og faglig udvikling

Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:

Fagchef Margrethe Rosing Hegelund, tlf. +299 36 74 13 eller e-mail: mroh@sermersooq.gl

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 1090-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 13. november 2025

Jobannoncen er indrykket på Jobindex.