Serviceorienteret chauffør på Sjælland
Vi søger en chauffør til fast distribution på Sjælland, med udgangspunkt fra vores lager i Bjæverskov. Der er tale om et fuldtidsjob med tiltrædelse snarest.
En væsentlig del af arbejdsopgaven foregår hos vores kunder, hvor du skal levere og omdele rene produkter (arbejdsbeklædning, linned, måtter og lignende) samt indsamle snavsede produkter, der skal retur til vask. Start og stop fra 4632 Bjæverskov. Løn efter overenskomst.
Som ansigt udadtil hos vores kunder forventer vi at du:
- Er fleksibel med hensyn til arbejdstider
- Er velsoigneret og optræder høfligt
- Er stabil og effektiv
- Foretager afrapportering til vores serviceafdeling
Endvidere skal du have:
- En god fysik
- Stort kørekort (C) Forvogn
- Gyldigt førerkort og EU-bevis
- Gerne erfaring fra lignende job
- Ren straffeattest
Vi vil gøre opmærksom på, at i henhold til vores rygepolitik, er det ikke tilladt at ryge i lastbilerne.
For yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte kørselsleder Henrik Hansen på telefon 3076 2116.
Send en skriftlig ansøgning vedlagt kopi af straffeattest og referencer senest den 15. oktober 2025 og gerne hurtigst muligt. Der holdes løbende samtaler. Ansøgningen sendes på mail til hha@vdv.dk eller til Vraa dampvaskeri, Frilandsvej 8, 9760 Vrå, att.: Henrik Hansen.
Vraa dampvaskeri er blandt de førende industrivaskerier i Danmark. Vi har en målsætning om at være i front, både når det gælder produktionsudstyret til behandling af vasketøj samt brugen af IT i forbindelse hermed. Vi udlejer, vasker og distribuerer vasketøj over hele landet til en bred vifte af kunder. Vores kunder spænder fra enkeltmandsvirksomheder til store koncerner med flere tusinde medarbejdere.
Vraa dampvaskeri
Frilandsvej 8
9760 Vrå
Telefon 9967 2100
www.vdv.dk