Dinoland Fredericia søger deltidsmedarbejder
Har du lyst til at blive en del af et engageret team på en anderledes og sjov arbejdsplads? Dinoland Fredericia søger en deltidsmedarbejder. Stillingen er på 25 timer pr. uge med opstart den 1. oktober. Du vil indgå i et fantastisk team bestående af tre faste medarbejdere som vil sørge for, at du får en super oplæring.
I forhold til kvalifikationer kan indgangsvinklen være mange - vigtigst er dit gode humør og overblik, også når der er travlt. Som person er du smilende, engageret, fleksibel, stabil, og servicemindet.
Opgaverne i Dinoland består af:
- Kundebetjening
- Rengøring
- Afrydning og madlavning
- Administrative opgaver: bl.a. besvare mails og bestille varer
- Ledelse af ungarbejdere i weekender/skolefridage
- Arbejdstiden er hverdage, skolefridage/helligdage og fast hver anden weekend
Lyder det som et job du bare må have, så tøv ikke med at skrive til info@dinoland.dk, hvor du kort motiverer din ansøgning og vedlægger dit CV. Samtaler vil blive afholdt løbende efterhånden som ansøgningerne indgår.
Jobannoncen er indrykket på Jobindex.