Vil du være en del af fællesskabet omkring afvikling af kampdage på Energi Viborg Arena?
Så har du chancen nu.

Sammen skaber vi gode oplevelser for en masse grønne fans, imens vi har det sjovt.

Vi søger engagerede og servicemindede medarbejdere under 18 år til vores lounges og skyboxe. Her kan du lige nu blive tjener, afrydder eller opvasker.

Som en del af teamet i vores lounges og skyboxe spiller du en afgørende rolle i, at vores VIP-gæster får en fantastisk kampdagsoplevelse på Energi Viborg Arena.

Arbejdsopgaver:

  • Modtagelse af gæster
  • Tallerkenservering ved bordene
  • Afrydning
  • Rengøring


Vores gæster skal have en god og mindeværdig oplevelse hver gang, så det er vigtigt, at du kan tage ansvar og kan arbejde i et team i et højt tempo, uden at du giver afkald på smil og et højt serviceniveau.

Om jobbet:
  • Arbejdstid ca. 6 timer pr. vagt. Vi har 16 hjemmekampe om året, og kampene ligger typisk fredag, søndag eller mandag
  • Vores lounger åbner to timer før kampstart, og der vil også være arbejde med klargøring før åbning


Vi tilbyder:
  • Løn efter aftale
  • Forplejning på arbejdsdage
  • Minimum ét årligt socialt arrangement
  • En plads i et stærkt fællesskab med engagerede kolleger


Er du vores nye kollega? Så send din ansøgning til salgs- og partnerkoordinator Pernille Jensen på pj@vff.dk.

Du er også velkommen til at kontakte Pernille på 42 73 42 13, hvis du har spørgsmål. Jobannoncen er indrykket på Jobindex.