POP2 søger timelønnede Driftsmedhjælpere
Vi søger dig, som kan arbejde i dagtimerne, er positivt indstillet, serviceminded og klar på at give en hånd med lidt af hvert. Du vil blive en del af den daglige drift af vores kontorfællesskab POP2, hvor de fleste timer vil være som assistance i køkkenet.
Opgaver du kan forvente:
Køkkenhjælp til POP2 faste kokke herunder forberedelse af mad, oprydning og opvask
Opfyldning og rengøring i kaffelounge og snacksområder
Hjælp til opsætning og nedtagning ved større events og konferencer
Hjælp til opfyldning og afrydning ved afvikling af events og konferencer
Mindre vedligeholdelsesopgaver af POP2s bygninger, lokaler og udendørsarealer.
Timetal og arbejdstid:
Arbejdstid og timetal er varierende uden fast ugentligt timetal, idet du ansættes som tilkalder. Det skal forstås således, at du vil have en vagtplan med vagter for de kommende måneder, men dit ugentlige timetal afhænger dels af POP2s løbende behov for ekstra supplerende arbejdskraft til den daglige drift, ved fx sygdom, ferieperioder eller afholdelse af arrangementer, samt at du påtager dig tilbudte vagter. Arbejdstiden ligger primært på hverdage i dagtimerne mellem 06:30 og 17:00.
I din ansøgning vil vi gerne læse:
Lidt om dig og hvorfor du søger jobbet
Om du går i skole og dine planer for nærmeste fremtid
Hvornår og hvor meget du ønsker og har mulighed for at arbejde
Evt. Erfaring fra tidligere job
Du skal være fyldt minimum 15 år, men behøver ikke erhvervserfaring for at blive taget i betragtning. Din personlighed og arbejdsmoral er vigtigere for os.
Opstart gerne allerede i juli måned, eller hurtigst muligt efter aftale med dig. Vi afholder samtaler løbende, og ansætter når den rigtige person er fundet.
Driftsansvarlig Carina Lund kan kontaktes på cls@pop2aarhus.dk eller 91917001 i tidsrummet 08:00-15:00 på hverdage, hvis du har spørgsmål til stillingen.