Er du klar på et job med masser af fart på, fleksibilitet og gode kolleger?
Bliv auktionskonsulent hos Auktionshuset dab på Sjælland!

Hvem er vi:
Hos Auktionshuset dab A/S arbejder vi med professionel afvikling og salg af aktiver via online auktioner - og det har vi gjort siden 1970. Vi hjælper alt fra konkursboer og virksomheder til offentlige aktører med at sælge ting videre, så de får nyt liv og den rigtige pris. Det kan være alt fra inventar, maskiner og specialudstyr til varelagre og køretøjer. Hvis det har værdi, finder vi den rette køber.
Siden 2023 har vi været en del af TBAuctions, Europas største B2B-auktionsplatform med over 1.200 ansatte og aktiviteter i hele Europa og kunder fra hele verden. Det betyder, at du får både det lokale fællesskab og den internationale styrke i ryggen.
Vi oplever en stigende aktivitet på Sjælland og leder nu efter en dygtig og selvstændig kollega, der har lyst til at være med til at løfte opgaverne i marken og på vores lokation i Sorø.

Hvad går jobbet ud på?
Som auktionskonsulent får du en alsidig og aktiv rolle. Du arbejder både på kontoret og ude hos kunderne, og du kommer til at stå for alt fra kundedialog og registrering af varer til afvikling af auktioner.
Du får en grundig oplæring og bliver en del af et team, hvor vi løfter opgaverne sammen og hjælper hinanden. Du vil blandt andet:

  • Have løbende kontakt med kunder, fx advokater (i forbindelse med konkurser) og andre sælgere
  • Tage billeder og registrere varer til auktion
  • Oprette og gennemføre auktioner online
  • Udlevere solgte varer og sikre god service
  • Bidrage med kundekontakt og support fra vores lokation i Sorø
    Det er et job med fart på, praktiske opgaver og mange forskellige mennesker - og du skal ikke være bange for at tage fat eller tage ansvar.


Hvem er du?
Du behøver ikke kende auktionsverdenen på forhånd - det vigtigste er, at du har lyst til at lære, er nysgerrig og trives med at være i kontakt med mennesker. Det hjælper, hvis du:
  • Er god til at kommunikere - både på dansk og engelsk
  • Er praktisk anlagt og trives med fysisk arbejde
  • Er selvstændig og kan holde styr på opgaver og deadlines
  • Har kørekort (B) - det er et krav
  • Kan lide en fleksibel hverdag og at have mange bolde i luften


Hvad kan vi tilbyde?
Du bliver en del af et uformelt og socialt team, hvor vi har hinandens ryg og værdsætter en god stemning i hverdagen. Vi tror på frihed under ansvar, og du får rig mulighed for at lære nyt og vokse med jobbet.
Vi tilbyder:
  • Et job med variation, indflydelse og gode kolleger
  • En konkurrencedygtig lønpakke med pension og sundhedsforsikring
  • Et arbejdsmiljø med højt til loftet - og humor som fast følgesvend


Praktisk info:
Ansættelse: Fuldtid
Arbejdssted: Sorø (Sjælland) + udekørende opgaver
Start: Hurtigst muligt
Ansøgningsfrist: 10. august 2025

Er du nysgerrig?
Så send din ansøgning og CV til Jens Poulstrup Nielsen på jens@auktionshuset.dk
Husk at skrive 'Auktionskonsulent - Sjælland' i emnefeltet.
Vi kalder løbende ind til samtaler - og vi glæder os til at høre fra dig! Jobannoncen er indrykket på Jobindex.