Receptionist søges til Hotel SØMA Nuuk - Eventyret venter i Grønland

Har du lyst til at arbejde professionelt med receptionsarbejde og samtidig opleve Grønlands storslåede natur og unikke kultur? Hotel SØMA i Nuuk søger en engageret og serviceminded receptionist til en fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt.

Om stillingen:
Som receptionist bliver du en central del af vores team, hvor du er med til at sikre, at vores gæster får en varm, tryg og professionel modtagelse. Dine primære arbejdstider vil være hverdage fra kl. 7-15, og vi forventer fleksibilitet i perioder med travlhed. Det betyder, at du også kan komme til at arbejde aftner og weekends. Det er en fordel, hvis du kan se dig selv bo og arbejde i Nuuk i minimum 2 år.

Vi søger dig som:

  • Har en relevant uddannelse som receptionist, erfaring fra branchen - eller bare har lyst til at lære og arbejde professionelt med receptionsarbejde.
  • Taler flydende dansk og engelsk. Kendskab til grønlandsk er en fordel, men ikke et krav.
  • Er smilende, imødekommende og trives med at være i kontakt med mange forskellige mennesker.
  • Kan arbejde selvstændigt, har ordenssans og tager ansvar for dine opgaver.


Vi tilbyder:
  • En unik mulighed for at kombinere karriere med eventyr i Grønland.
  • Mulighed for at leje et værelse i en medarbejderbolig, hvor du deler køkken og bad med nogle kolleger.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Et varmt og engageret kollegialt fællesskab med fokus på personlig og faglig udvikling.
  • Mulighed for at blive en del af Hotel SØMAs værdibaserede arbejde, hvor vi arbejder for både vores gæster og det lokale samfund.


Om Hotel SØMA:
Hotel SØMA er en non-profit hotelkæde med hoteller i fire grønlandske byer. Vi har rødder i det tidligere Sømandshjem som vi fortsat har et frugtbart og tæt samarbejde med. Hotel SØMA hviler på et kristent fundament og vi er kendt for vores hjertevarme, ordentlighed og passion for både gæster og lokalsamfund. Læs mere om os her: Hotel SØMA Nuuk

Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV snarest muligt til Grethe Albinus, Hotelmanager. grethe@hotelsoma.gl

Vi glæder os til at høre fra dig! Jobannoncen er indrykket på Jobindex.