Altmuligmand med maritim erfaring – Storkøbenhavn
Har du erfaring med sejlbåde, praktisk snilde og lyst til at tage ansvar for en bred vifte af service- og vedligeholdelsesopgaver? Så er det præcis dig, vi leder efter.
Du bliver en vigtig del af et lille, uformelt team for en privat arbejdsgiver i Storkøbenhavn. Her vægter vi fleksibilitet, ansvarlighed og en positiv tilgang højt. Opgaverne varierer efter sæson og behov, og du får en central rolle i at sikre, at både hverdagsdrift og særlige opgaver bliver løst med omtanke og kvalitet.
Dine opgaver:
- Vedligeholdelse og klargøring af både
- Praktiske opgaver som opsætning af julelys og flytninger
- Chaufføropgaver og diverse ærinder
- Havearbejde i sommerhus og pleje af udendørsarealer
- Forefaldende service- og vedligeholdelsesarbejde
Både opgaver og lokationer varierer - primært inden for Storkøbenhavn - og netop denne afveksling er med til at gøre jobbet spændende.
Din profil:
Du går til dine opgaver med stor ansvarlighed og trives med en god blanding af faste rutiner og afvekslende opgaver. Du har det godt med, at der er forskel på dagene og er fleksibel - både i forhold til, hvad der skal løses og lejlighedsvis også hvornår.
Derudover ønsker vi, at du
- Har erfaring med både og maritimt arbejde
- Er praktisk anlagt
- Er positiv og løsningsorienteret af natur
- Arbejder selvstændigt og struktureret
- Har gyldigt kørekort (minimum kategori B)
Vi tilbyder dig:
- Et alsidigt fuldtidsjob med mange spændende opgaver
- Arbejdstid er primært mandag-fredag, men skæve arbejdstider kan forekomme
- Firmabil og telefon
- Attraktiv løn, der svarer til dine kvalifikationer
- En arbejdsgiver, som ser og værdsætter din indsats
- Pension og sundhedsforsikring
Ansøgning og ansættelse:
Synes du, stillingen lyder spændende, så mail gerne kort ansøgning med CV afsted allerede i dag til personlig assistent Vibeke Bjørklund på vb@mgh.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi afholder løbende samtaler og lukker rekrutteringen, når rette person er fundet.
Ansættelsesstart: Gerne 1. juli 2025 - men vi venter gerne på den rette person. Jobannoncen er indrykket på Jobindex.