Kan du skifte et blandingsbatteri, en låsecylinder eller et dørgreb? Er du ferm til at klippe hæk, køre en plæneklipper, snappe affald og renholde et vaskeri? Og trives du i en omskiftelig hverdag med en stor kontaktflade til mange mennesker? Hvis du kan svare ja til alt dette, så søg den ledige stilling som ejendomsfunktionær i Brabrand Boligforening. Et stort fokus i stillingen er evnen til at bygge positive relationer samt at levere prima service til vores beboere i områderne.

Stillingen er placeret i Servicecenter Skovgårdsparken. Stillingen er på 37 timer pr. uge - og du vil få reference til servicelederen. Servicecenter Skovgårdsparken er beliggende i Brabrand og drifter og servicerer 5 selvstændige boligafdelinger med i alt 665 lejemål. Du vil blive en del af et team på 9 personer inkl. servicelederen.

I halvdelen af tiden vil du løse opgaver i servicecentrets 5 boligafdelinger og i den anden halvdel af tiden, skal du fungere som 'flyver' og løse afløseropgaver i Brabrand Boligforenings øvrige boligafdelinger.

Arbejdet omfatter blandt andet:

  • Beboerservice
  • Affaldshåndtering inkl. vejledning i affaldssortering
  • Lettere reparationer
  • Renholdelse og pasning af fællesarealer ude og inde inkl. lettere rengøring
  • Lettere administrative opgaver
  • Pleje og vedligeholdelse af rekreative arealer


Du bliver en del af et spændende miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du:
  • Er uddannet håndværker, ejendomsservicetekniker eller lignende
  • Har erfaring fra en anden almen boligforening eller lignende arbejde
  • Har interesse for tekniske anlæg og installationer
  • Er fortrolig med at arbejde med IT - og du har generelt 'teknisk snilde'
  • Er teamplayer, men du kan også arbejde selvstændigt
  • Har lyst til et alsidigt job med store udfordringer
  • Har kørekort til bil
  • Er omhyggelig i dit arbejde, er serviceminded og har en åben tilgang til andre mennesker
  • Er i besiddelse af godt humør, og lægger vægt på en positiv hverdag


Ansøgning og ansættelsesforhold

Er du interesseret, så ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt på hr@bbbo.dk - mærket 'Ejendomsfunktionær Skovgårdsparken'. Ansættelse vil være snarest muligt og samtaler afholdes løbende. Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst mellem Dansk Erhverv/BL og ESL.

Du er velkommen til at kontakte Servicechef Ivan Mejrsk, tlf. 61 20 18 91, hvis du har spørgsmål til stillingerne.

Om Brabrand Boligforening
Brabrand Boligforening er en almen boligforening, der administrerer godt 5.000 lejeboliger i 29 boligafdelinger i Aarhus og omegn. I Gellerup og Toveshøj samarbejder vi med Aarhus Kommune om at gennemføre en helhedsplan, så området ændres fra udsat boligområde til en attraktiv bydel. Brabrand Boligforening har ca. 150 medarbejdere fordelt med ca. 50 medarbejdere på vores hovedkontor og ca. 100 medarbejdere i boligafdelingerne.
Læs mere på bbbo.dk Jobannoncen er indrykket på Jobindex.