Bliv aflastningsperson for 11-årige Kristian i Birkerød
Brænder du for gaming, fodbold, brætspil og skydning?
Bliv aflastningsperson for 11-årige Kristian i Bistrup (Birkerød)
Er du interesseret i gaming, fodbold, brætspil og måske endda skydning? Så har vi en helt særlig mulighed for dig! Vi søger en engageret og ansvarsfuld aflastningsperson til hyggeligt og meningsfuldt samvær med vores søn Kristian - og samtidig give os som forældre mulighed for at passe vores arbejde med ro i sindet.
Om Kristian
Kristian er 11 år og en aktiv, nysgerrig dreng med mange interesser. Han elsker at spille videospil, spille fodbold og være aktiv, hygge med forskellige brætspil og prøve kræfter med skydning.
Vi leder efter en voksen (m/k), der kan dele hans interesser og skabe trygt, sjovt og meningsfuldt samvær.
Dine opgaver
Gaming-sessioner og spiludforskning sammen med Kristian
Udendørs fodbold og fysisk leg
Organisere og spille brætspil
Skabe tryghed, nærvær og hyggeligt samvær
Arbejdstid og sted
6 timer om ugen, fordelt på to dage på enten mandag, tirsdag eller onsdag kl. 14.15 - 17.15 hos Kristian i hjemmet i Bistrup, Birkerød. Vi forestiller os, at du har interesse og erfaring med gaming, fodbold, brætspil og evt. skydning. Er rolig, tålmodig og god til at skabe kontakt med børn. Er ansvarlig og stabil
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker gennem Rudersdal Kommune efter gældende regler for aflasterordninger.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning til linrav@yahoo.dk senest 15. maj 2025. Flere oplysninger kan fås på mobil 50608665.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Venlig hilsen
Linda og Jens (forældre)