PLC programmør
Har du passion for automation og udvikling af tekniske softwareløsninger?
Hos QUPAQ søger vi en PLC programmør, der trives med at udvikle software til avancerede maskinløsninger. Arbejder du struktureret, og motiveres du af at skabe værdi for kunder over hele verden, kan det være dig, vi leder efter.
Vi søger en engageret PLC programmør til vores Automations afdeling i Brønderslev. Du bliver en del af et erfarent og fagligt stærkt team, hvor du får en central rolle i udvikling, test og idriftsættelse af software til vores avancerede maskinløsninger til fødevareindustrien.
Du vil arbejde tæt sammen med andre kolleger i Automation-afdelingen for at sikre, at vores løsninger lever op til de høje krav, som vores kunder verden over forventer.
QUPAQ er verdens førende leverandør af automatiske bakkedispensere til den globale fødevareindustri. Fra hovedkontoret i Brønderslev udvikler, producerer og servicerer vi innovative løsninger til kunder i mere end 50 lande.
Dine arbejdsopgaver
Som PLC programmør vil du blandt andet arbejde med:
- Udvikling og programmering af PLC- og HMI-software til QUPAQs maskiner og produktionslinjer.
- Test, simulering og kvalitetssikring af softwareløsninger.
- Idriftsættelse og optimering af software på nye maskinløsninger.
- Fejlsøgning og support i samarbejde med service- og supportafdelingen.
- Udvikling af nye funktioner og standardisering af softwareplatforme.
- Teknisk dokumentation af softwareløsninger.
- Samarbejde med interne afdelinger og kunder om tekniske løsninger og projekter.
- Rejseaktivitet i kortere perioder kan forekomme.
Din profil
Din uddannelsesmæssige kan f.eks. være automationstekniker, elektriker, maskinmester eller have en anden teknisk baggrund.
Hvis du er motiveret for programmering af QUPAQs industrielle maskinanlæg, sørger vi for løbende sparring og de nødvendige værktøjer til, at du kan lykkes i rollen.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med PLC programmering, gerne i CoDeSys og Schneider PLC miljøer.
- Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst.
- Er nysgerrig og motiveret for at lære nyt.
- Går analytisk til værks for at løse udfordringerne.
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver.
- Har fokus på samarbejde og en positiv tilgang til hverdagen.
- Er engageret og tager ansvar for at få opgaverne i mål.
- Behersker dansk og engelsk på et niveau, hvor du kan kommunikere professionelt med kolleger og kunder.
- Kendskab til PC SCHEMATIC er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Hos QUPAQ bliver du en del af en virksomhed i vækst med stærke værdier og spændende tekniske produkter.
Vi tilbyder:
- En spændende stilling i en international og markedsledende virksomhed.
- Mulighed for at arbejde med avanceret automation og innovative teknologier.
- Grundig oplæring og stærk faglig sparring.
- Et erfarent team med høj faglighed og et godt samarbejde.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Fleksible arbejdstider.
- Attraktive ansættelsesvilkår med pension, fritvalgskonto og sundhedssikring.
- Aktiv personaleforening og sociale arrangementer.
Ansøgning
Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Send derfor gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via knappen "Ansøg".
Stillingen er på 37 timer om ugen med reference til Michael Hjortlund, Group Lead Operations.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Hjortlund på telefon +45 6013 8719.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.