Supply Chain & Production Assistant

Har du styr på detaljerne – og trives du med at få tingene til at ske?

Hos LiveTrends søger vi en struktureret og selvstændig kollega, der kan skabe overblik, følge op og sikre fremdrift i vores produktion og leverancer.

Du bliver en vigtig del af hverdagen og får tæt kontakt med vores leverandører i Danmark, Kina og Indien.

Opgaver:

  • Korrespondance og koordinering med danske og internationale leverandører og løbende dialog med vores kontor i Kina.
  • Bestilling af varer (PO) samt opfølgning på leveringstider, forsinkelser og udeståender.
  • Administrativ koordinering og overvågning af igangværende produktion, herunder produktionsstatus, deadlines og afvigelser.
  • Registrering og opfølgning på reklamationer, samt indsamling af compliance- og kvalitetsdokumentation.
  • Vedligeholdelse af leverandør- og produktionsdata samt opfølgning på relevante udeståender.

Profil:

Du har gerne en kontor- eller handelsuddannelse og erfaring med administration, indkøb, ordrebehandling eller leverandørkontakt. Praktisk erfaring og en systematisk arbejdsform vægtes højere end en bestemt uddannelsestitel.

  • Du kommunikerer sikkert på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
  • Du er fortrolig med Excel og administrative IT-systemer og muligvis Uniconta.
  • Du arbejder selvstændigt, detaljeorienteret og følger konsekvent op.
  • Erfaring med internationale leverandører eller produktionsvirksomheder er en fordel.

Vi tilbyder:

En spændende og alsidig rolle, hvor du får mulighed for at tage ansvar, arbejde selvstændigt og blive en vigtig del af en international hverdag med tæt samarbejde på tværs af virksomheden.

Arbejdssted: Odense SV
Tiltrædelse: Snarest muligt

Send CV og kort ansøgning via knappen "Ansøg".

Samtaler afholdes løbende.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.