
Technical Support Specialist
Praktisk fejlfinding og teknisk træning møder projektering og produktudvikling.
Kan du lide at løse tekniske problemer og dele din viden? Hos PROTECT hjælper du installatører, distributører og kolleger med at forstå vores produkter og få dem til at fungere i praksis.
Teknisk support og træning som dit primære fokus. Du håndterer spørgsmål, følger problemerne til dørs og omsætter din viden til brugbar træning og dokumentation.
Mere specifikt kommer du til at:
- Yde teknisk support via Zendesk, Teams og telefon til installatører og distributører i Danmark og internationalt.
- Afholde teknisk træning, webinarer og produktdemonstrationer.
- Udvikle træningsmateriale, fejlfindingsværktøjer, quick guides og teknisk dokumentation.
- Arbejde med integrationer til alarmsystemer, PROTECTs API’er og IntelliMon-platformen.
- Opbygge testsetup, teste hardware og software og bidrage til kravspecifikationer for nye produkter og løsninger.
Nysgerrig på, hvordan tingene virker? Du elsker at undersøge tekniske problemer, forklare løsninger og samarbejde med kolleger og eksterne partnere. Nogle dage handler om praktisk fejlfinding, andre om undervisning, test eller integrationer.
- Fejlfinde på tværs af hardware, software og systemer.
- Gøre teknisk viden forståelig og brugbar for andre.
- Arbejde med alarmsystemer og integrationer.
- Tage ansvar og følge op på fejl og forbedringsmuligheder.
- Kombinere den daglige support med teknisk fordybelse.
Bliv en del af et lille teknisk team med plads til udvikling
Du bliver PROTECTs anden tekniske medarbejder og får et tæt samarbejde med din tekniske kollega. Du er herudover en del af udviklingsafdelingen og har meget tæt samarbejde med den kommercielle afdeling. Det giver gode muligheder for grundig onboarding, løbende sparring og opbygning af din produktviden. I takt med at du kommer ind i rollen, får du mulighed for at udvikle dig inden for support, træning, integrationer og test.
Om PROTECT
PROTECT A/S har siden 2000 været blandt verdens førende inden for udvikling og salg af tågesikringsløsninger. Med mere end 200.000 installerede anlæg globalt fortsætter virksomheden sin vækstrejse i et nichemarked med stærk international position.
Virksomheden arbejder tæt sammen med distributører, installatører og slutbrugere og er kendt for innovative løsninger og høj kvalitet. PROTECT står desuden stærkt som en del af Genua A/S, der som langsigtet og aktiv ejer bidrager til at indfri virksomhedens vækstpotentiale gennem rådgivning, strategi og investeringer.
Tænker du: Det er lige mig?
Så send dit CV via ’ansøg’-knappen. Vi holder samtaler løbende, så vi hører gerne fra dig snart.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Generalist, Leonie Thesbjerg på +45 31 68 46 35.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.