Product Compliance Project Manager

Kan du kombinere solid erfaring med product compliance med evnen til at drive komplekse projekter helt frem til implementering?

Hos Unique Furniture søger vi en erfaren Product Compliance-profil, der kombinerer et solidt fagligt fundament inden for product compliance med projektlederkompetencer og evnen til at få komplekse regulatoriske krav omsat til løsninger, der fungerer i praksis.

Du har allerede arbejdet hands-on med product compliance og områder som f.eks. EUTR, EUDR, GPSR, FSC eller tilsvarende regulatoriske krav. Samtidig trives du med at skabe struktur, samle de rette stakeholders og drive komplekse problemstillinger frem mod en implementeret løsning.

Stillingen er nyoprettet og kombinerer Product Compliance med projektledelse. Du bliver en central del af vores Compliance & Sustainability-team og får en vigtig rolle i den fortsatte udvikling af vores compliance område.

Din rolle

Som Product Compliance Project Manager skal du sikre, at nye og eksisterende regulatoriske krav bliver forstået, prioriteret og implementeret på tværs af vores produkter og internationale supply chain.

Rollen favner derfor både faglig compliance, projektledelse og hands-on implementering.

Dine primære opgaver

  • Drive tværgående product compliance-projekter fra analyse til implementering.
  • Arbejde hands-on med bl.a. EUDR/EUTR, GPSR, FSC, produktdokumentation og traceability.
  • Analysere ny lovgivning og vurdere betydningen for produkter, leverandører og forretningen.
  • Udvikle og implementere relevante processer, dokumentationskrav, guidelines og SOP'er.
  • Sikre kvalitet og struktur i compliance - data og dokumentation.
  • Identificere og gennemføre forbedringer af complianceprocesser og systemunderstøttelse.

Hvad skal du lykkes med?

Inden for de første 6-8 måneder forventer vi, at du har opbygget et solidt kendskab til vores forretning og er godt i gang med at:

  • Tage selvstændigt ansvar for udvalgte complianceområder og projekter.
  • Skabe fremdrift og tydeligt ejerskab på tværs af relevante funktioner.
  • Identificere og igangsætte konkrete forbedringer af vores compliance område.

Det skal du komme med

For at lykkes i rollen skal du have et solidt fundament inden for product compliance kombineret med evnen til at drive tværgående projekter.

Vi forventer, at du har:

  • Praktisk erfaring med product compliance, herunder EUTR, EUDR eller tilsvarende regulatoriske områder.
  • Erfaring med at fortolke lovgivning og omsætte krav til praktiske løsninger.
  • Dokumenteret erfaring med selvstændigt at drive tværgående projekter, herunder planlægning, stakeholder management, fremdrift og implementering.
  • En stærk analytisk og struktureret tilgang og evnen til selvstændigt at skabe fremdrift.
  • God system- og dataforståelse samt stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk.

Vi søger ikke en generel projektleder, der ønsker at bevæge sig ind i compliance, men en erfaren complianceprofil med kompetencerne og ambitionen til også at drive komplekse projekter og udviklingsinitiativer.

Om Unique Furniture og teamet

Unique Furniture er en international B2B møbelvirksomhed med hovedkontor i Kolding og kontorer i bl.a. Kina og Vietnam. Vi designer og distribuerer blandt andet spise- og dagligstuemøbler til retailere og onlineforhandlere globalt.

Du bliver en del af vores Compliance & Sustainability-team i Kolding, som ud over lederen består af to specialister og denne nye position. Derudover har vi Compliance afdelinger i både Kina og Vietnam.

Vi tilbyder

Hos Unique Furniture får du:

  • En central rolle med mulighed for at påvirke udviklingen af vores fremtidige compliance-setup.
  • Mulighed for at arbejde med aktuelle og komplekse regulatoriske problemstillinger i en international supply chain.
  • En hverdag, der kombinerer product compliance, projektledelse og implementering.
  • En stor international kontaktflade på tværs af organisation, kunder og leverandører.
  • Et internationalt og uformelt arbejdsmiljø med fleksibilitet, korte beslutningsveje og mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag.

Stillingen er på 37 timer om ugen og er med base på vores hovedkontor i Kolding.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Line Thomsen, Head of Compliance & Sustainability, på telefon +45 29 33 24 22.

Send din ansøgning og CV via Jobindex. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.