Er du en erfaren tømrer? Så vil vi gerne have dig med på holdet

Vi har godt gang i ordrebogen hos J.S.Tømrer & Byg A/S og søger erfarne tømrere til Projekter i Jylland og af og til på Sjælland.

Vi søger tømrere, der kan deres håndværk, kan se hvad der skal gøres og tager ansvar for deres egne opgaver.

Til gengæld får du ordentlige forhold, gode kolleger og frihed til at passe dit arbejde.

Du kommer bl.a. til at arbejde med

  • Renovering og ombygning
  • Tagarbejde
  • Nybyggeri
  • Vinduer og døre
  • Facader
  • Almindeligt tømrerarbejde

Opgaverne varierer, og vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og sammen med resten af sjakket.

Det får du hos J.S.Tømere & Byg A/S

  • God løn efter erfaring og kvalifikationer
  • Overenskomstmæssige forhold og pension
  • Varierende opgaver
  • Frihed og ansvar i hverdagen
  • Gode kolleger og en direkte omgangstone
  • En virksomhed, hvor beslutningerne ikke skal igennem fem led
  • Fokus på ordentligt håndværk frem for fine titler

Kan du dit håndværk, får du også plads til at bruge det.

Vi søger den erfarne håndværker

Du er uddannet tømrer og har nogle års erfaring fra byggebranchen.

Når du står med en opgave, forventer vi, at du kan tænke selv, finde løsninger og aflevere et stykke arbejde, du er tilfreds med at sætte dit navn på.

Har du en fast makker?

Tag ham med.

Hvis I er to tømrere, der kender hinanden, arbejder godt sammen og gerne vil videre til noget nyt, vil vi meget gerne høre fra jer begge.

Vi er medlem af Dansk Industri og har overenskomst med 3F

Vi stiller evt. firmabil til rådighed, så derfor skal I have gyldigt kørekort.

Interesseret?

Ring eller send en mail med et par linjer om, hvad du laver i dag, og hvor mange års erfaring du har.

Så tager vi en snak.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Kontakt: Lars Søndergaard
Telefon: 49405344
Mail: lars.jsbyg@gmail.com


www.jsbygebeltoft.dk

J.S.Tømrer & Byg A/S – Ordentligt håndværk. Ordentlige forhold. Gode folk.