
WOW PARK søger servicemedarbejder til vores lege- og forlystelsespark i Billund
WOW PARK Billund åbnede i 2020, og er en park, som er fyldt med sjove aktiviteter, der er skabt i respekt for naturen, og hvor der er kræset for finurlige detaljer. I 2013 åbnede WOW PARK Skjern. Begge parker henvender sig til legesyge børnefamilier med børn i alderen 2-12 år.
Vi har travlt i skoven og søger derfor en engageret og alsidig medarbejder til en fast stilling på 37 timer om ugen. Du vil blive en del af et stærkt team, hvor opgaverne spænder bredt – fra opbygning og afvikling af events og teambuilding-aktiviteter til praktisk vedligehold og drift af parken.
Du vil være en vigtig brik i afviklingen af vores events og aktiviteter, men du vil også få en rolle i driften af parken, hvor du indgår i et team af parkvagter, som har ansvaret for parkens sæsonmedarbejdere.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Vedligehold og reparation af faciliteter og installationer
- Servicering og drift af maskiner og tekniske anlæg
- Planlægning og opbygning af events og teambuilding-arrangementer
- Facilitering af teambuilding- aktiviteter
Vi forestiller os, at du:
- Er praktisk anlagt og løsningsorienteret
- Har teknisk forståelse og gerne erfaring med maskiner og vedligehold
- Motiveres af at arbejde med events og skabe gode gæsteoplevelser
- Er initiativrig, ansvarsbevidst og fleksibel
- Trives i en dynamisk hverdag og i samarbejde med mange forskellige kolleger
- Har evt. en håndværksmæssig baggrund eller erfaring fra lignende stillinger
Du bliver en del af:
- Et fast team på 15 helårsansatte, heraf 4 i det praktiske team
- Et sæsonteam på ca. 100 medarbejdere
- En arbejdsplads med en uformel og samarbejdsorienteret kultur
- En rolle med stor variation og mulighed for at præge din arbejdsdag
Praktisk information:
- Stillingen er fuldtid (37 timer/uge)
- Arbejdsstedet er primært i Billund, der vil dog også kunne forekomme dage hen over sæsonen i Skjern.
- I åbningsperioden vil du indgå i et fast rul af weekendvagter sammen med det øvrige parkvagt-team.
- Tiltrædelse: Snarest muligt eller senest d. 01. januar 2027
Sådan søger du:
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, så tøv ikke med at sende os din ansøgning og CV på nedenstående link.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at se videoen her eller kontakte Teknisk Direktør Aage Hindhede på mobil 23 29 11 30.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.