Montør søges til borderstone A/S – bliv en del af et stærkt team

Har du hænderne skruet godt på, sans for kvalitet og lyst til en hverdag med frihed, ansvar og spændende opgaver hos kunder i hele landet?

Hos borderstone A/S har vi travlt, og derfor udvider vi endnu engang vores montørteam. Vi søger en dygtig og engageret montør, der vil være med til at levere flotte kvalitetsløsninger i sten til vores kunder.

Om jobbet Som montør hos borderstone A/S får du en varieret arbejdsdag, hvor du og din makker monterer og servicerer stenbordplader hos vores kunder. Du bliver en vigtig del af den sidste finish i kundens projekt, hvor præcision, kvalitet og god service er afgørende.

Dine arbejdsopgaver Du vil primært arbejde med montering og service af stenbordplader hos kunder i hele landet. Derudover kan der være opgaver med klargøring, håndtering og andet praktisk arbejde i forbindelse med montage. Vi sørger naturligvis for grundig oplæring, så du bliver godt klædt på til jobbet.

Vi tilbyder dig en fuldtidsstilling i en solid virksomhed med et professionelt og uformelt arbejdsmiljø. Du får dygtige kolleger, varierede arbejdsdage, mulighed for faglig udvikling og en arbejdsplads, hvor kvalitet, samarbejde og godt håndværk er i fokus.

Vi forventer, at du er ansvarsbevidst, mødestabil og kvalitetsbevidst. Du har en praktisk tilgang til dine opgaver, arbejder løsningsorienteret og trives i en hverdag, hvor der både er tempo, kundekontakt og variation. B-kørekort er et krav. Erfaring som montør og eller håndværker er en fordel, men ikke en nødvendighed.

Dagligt mødested i Kvistgård Som montør i borderstone A/S møder du hver dag ind på vores adresse i Kvistgård. Herfra starter arbejdsdagen, inden du sammen med teamet kører ud til dagens montage- og serviceopgaver hos vores kunder.

Arbejdstid Den primære arbejdstid er mandag til torsdag kl. 07.00-15.00 og fredag kl. 07.00-14.30.

Klar til at blive en del af holdet? Hvis du kan se dig selv i rollen, vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Lindegaard på mobil telefon 21 91 18 04.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.