
Produktionsmedarbejder – vær med til at bygge højttalere i verdensklasse
Har du hænderne godt skruet på og øje for detaljen? Hos Dantax Radio A/S i Pandrup søger vi en ny kollega til produktionen af vores prisvindende højttalermærker Raidho og Scansonic HD.
Om jobbet
Hos os bygger du højttalere fra de enkelte komponenter til det færdige produkt. Arbejdet kræver omhu og præcision, og du får mulighed for at sætte dit håndværk i spil hver dag.
Du bliver en del af et engageret team og får grundig oplæring i vores arbejdsmetoder. Du starter med vores mindre modeller og lærer gradvist de større modeller og mere krævende processer at kende.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
- Samling af komponenter og højttalerenheder
- Montering, lodde og samling af højttalere og kabinetter
- Samling og terminering af kabler
- Test, kvalitetskontrol og pakning
Hvem er du?
Du sætter en ære i at levere et ordentligt stykke arbejde og trives med opgaver, hvor detaljerne gør forskellen.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har praktisk håndelag og sans for kvalitet
- Arbejder systematisk og holder orden omkring dig
- Er mødestabil og tager ansvar for dine opgaver
- Arbejder selvstændigt og trives i et team
- Har lyst til at lære og bidrage med idéer til forbedringer
Erfaring med elektronik er en stor fordel – måske er du radiomekaniker, elektroniktekniker eller har en lignende baggrund. Det vigtigste er dog dit håndelag, din omhu og din motivation for at levere kvalitet.
Hvad tilbyder vi?
- Et alsidigt arbejde, hvor du ser din indsats blive til færdige højttalere i verdensklasse
- Et socialt og engageret team, hvor vi hjælper hinanden og deler erfaringer
- Grundig oplæring og mulighed for at lære flere dele af produktionen
- En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen i Pandrup
- Mulighed for fleksibel arbejdstid
- En økonomisk solid virksomhed med en lang historie og ambitioner for fremtiden
Skal du være vores nye kollega?
Send din ansøgning og dit CV via “Ansøg”. Fortæl os gerne om din praktiske erfaring, og hvorfor du har lyst til at bygge højttalere sammen med os.
Vi indkalder løbende til samtaler og glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.