Teknisk Designer

Brænder du for design, er teknisk kyndig og elsker at arbejde med børneprodukter?

Vi søger en dygtig teknisk designer til en fuldtidsstilling i vores designteam. Som teknisk designer vil du spille en vigtig rolle i at bringe vores kreative koncepter ud i livet og følge produkterne gennem udviklingsprocessen fra idé og design til færdigt produkt. Dit primære produktområde bliver spisetidsprodukter og øvrigt hardware. Produkterne bærer i høj grad præg af, at de tydeligt afspejler Done by Deer og hele vores karakterunivers.

Dine vigtigste opgaver

  • Arbejde selvstændigt med egne opgaver og projekter, samtidig med at du indgår i et tæt samarbejde med de øvrige designere og Head of Design.
  • Tage ansvar for egne designs og sikre fremdrift gennem hele udviklingsprocessen.
  • Udarbejde tekniske tegninger og 3D-modeller i tæt samarbejde med designteamet.
  • Kommentere og følge op på produktprøver fra vores leverandører og sikre, at nødvendige justeringer bliver kommunikeret tydeligt og rettidigt.
  • Sikre, at fotoprøver bestilles, følges op og lander til tiden i forhold til vores deadlines for foto og lancering.
  • Arbejde struktureret efter et stramt årshjul med mange deadlines, hvor flere sæsoner og produktudviklingsprojekter ofte overlapper.
  • Samarbejde tæt med leverandører og producenter for at sikre fremdrift, kvalitet og rettidig levering gennem udviklingsprocessen.
  • Holde dig opdateret om branchetrends og fremskridt inden for designteknologi for løbende at forbedre vores sortiment

Kvalifikationer

  • Du arbejder struktureret og er god til at prioritere, også når du har flere projekter og sæsoner i gang samtidig.
  • Du trives med ansvar og deadlines og er proaktiv i forhold til at drive dine egne opgaver og designs fremad.
  • Du kan arbejde selvstændigt, men ser samtidig godt teamwork og tæt sparring som en naturlig del af designprocessen.
  • Du har øje for detaljen og følger dine opgaver helt til dørs.
  • Superbruger i Rhino-3D software, med en stærk portefølje, der demonstrerer dine 3D-modelleringsevner og tekniske tegnefærdigheder
  • Tidligere erfaring med produktudvikling
  • Solid forståelse af fremstillingsprocesser og materialer, med evnen til at designe til masseproduktion
  • Stærke kommunikationsevner og evnen til at samarbejde på tværs af organisationen
  • Uddannelse i industrielt design, produktdesign eller beslægtet område

Hvorfor blive en del af vores team?

  • Du får mulighed for at arbejde på spændende projekter til børn i alderen 0-6 år og have en reel indflydelse på designprocessen
  • Vi tilbyder en samarbejdende og inkluderende arbejdskultur, der værdsætter kreativitet og lægger vægt på et 100% Friendly arbejdsmiljø med høj medarbejdertrivsel
  • Du bliver en del af et designteam, der inspirerer, udfordrer og hjælper hinanden på tværs i en ambitiøs virksomhed, som med stor stolthed arbejder med at udvikle vores brand

Hvis du er klar til at slippe din kreativitet løs og bidrage til designet af innovative baby og børne produkter, vil vi meget gerne høre fra dig!

Indsend dit CV, portfolio og en ansøgning, der beskriver din relevante erfaring, og hvorfor du brænder for denne rolle til jobs@donebydeer.com, mærket ”teknisk designer”.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Vores hovedkvarter ligger i Hårup ved motorvejen øst for Silkeborg, 30 min fra Aarhus centrum.