Relationsstærk lærer med håndværkerbaggrund søges til FGU´s byggehold

Er du håndværker – og har du lyst til at give din faglighed videre til unge mennesker?

FGU Nordvestsjælland søger en relationsstærk håndværker til vores BBA-afdeling (Bolig, Byg og Anlæg).

Er du uddannet tømrer, murer, elektriker, struktør eller har du en anden håndværksmæssig baggrund? Har du lyst til at bruge din faglighed til at gøre en forskel for unge mennesker?

Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en håndværker, der har lyst til at arbejde med unge og give dem en god start på deres vej ind i byggebranchen. Du behøver ikke være uddannet lærer. Det vigtigste er, at du er relationel stærk, fagligt dygtig og har lyst til at lære fra dig.

Hvad går jobbet ud på?

På vores BBA-hold har vi omkring 20 unge, som drømmer om en fremtid som tømrer, murer, elektriker, struktør eller noget helt andet inden for byggeriet.

Din vigtigste opgave bliver at give de unge praktisk erfaring med håndværk og byggeri. Vi arbejder med træ, værktøj og forskellige byggeopgaver, hvor de unge lærer ved at bruge hænderne og prøve tingene selv.

Du bliver en del af teamet Skvulp, hvor I sammen skaber en hverdag med faste rammer, praktiske opgaver og plads til den enkelte elev.

Som FGU-lærer handler jobbet ikke kun om håndværk. Det handler også om at skabe gode relationer, motivere de unge og hjælpe dem med at udvikle sig – både fagligt og personligt.

Vi leder efter dig, der:

  • Har en håndværksmæssig uddannelse og gerne solid erfaring fra byggebranchen.
  • Har lyst til at arbejde med unge mennesker, også dem der har brug for lidt ekstra støtte.
  • Kan lære fra dig og gøre håndværk spændende og forståeligt.
  • Er god til at skabe relationer og møde unge med respekt og tydelighed.
  • Kan skabe struktur og holde fast i aftaler og rammer.
  • Har godt humør, tålmodighed og lyst til at være en del af et team.

Hvis du kan undervise i dansk eller matematik vil et være en gave.

Du skal kunne se mulighederne i de unge og have lyst til at hjælpe dem videre mod en erhvervsuddannelse eller et job.

Hvad tilbyder vi?

  • En hverdag med masser af praktisk arbejde og kontakt med unge mennesker.
  • Et godt team af kollegaer, der hjælper hinanden og løfter i flok.
  • Mulighed for at præge undervisningen og udvikle vores BBA-afdeling.
  • En arbejdsplads med plads til forskellighed, godt humør og fællesskab.

Om stillingen

  • Ansættelse: stillingen ønskes besat 1/1-2027
  • Arbejdstid: 37 timer om ugen.
  • Arbejdssted: Berendsen Allé 1b, 4300 Holbæk.
  • Ansættelsesområde: FGU Nordvestsjælland.

Ansættelsen sker efter fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation samt organisationsaftalen for lærere m.fl. ved FGU-institutioner.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Rikke Asbøl:

Sådan søger du

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest 23. november 2026.

Du søger via knappen "Ansøg". Husk at vedhæfte ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset personlig baggrund. Vi lægger vægt på dine faglige og personlige kompetencer.

Hvem er vi?

FGU Nordvestsjælland er en selvejende institution, der hjælper unge videre mod uddannelse og job. Vi er en mindre skole med engagerede medarbejdere, godt sammenhold og fokus på den enkelte unges styrker og muligheder.

Hos os er der ikke én rigtig vej til fremtiden. Vi hjælper de unge med at finde deres egen.

Læs mere om os på www.fgunvs.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.