Advokatfuldmægtig eller jurist med stærk IT-forståelse til GDPR, compliance og digital regulering

Kan du tale både jura og IT – og måske endda oversætte mellem de to? Vi søger en advokatfuldmægtig eller jurist med stærke IT-kompetencer, som vil arbejde med GDPR, informationssikkerhed, AI og digital regulering. Hos os bliver du bindeleddet mellem reglerne, teknologien og de løsninger, der skal fungere i praksis.

Vil du arbejde med jura og teknologi i praksis?

Hos Advodan Glostrup København søger vi en nysgerrig og engageret advokatfuldmægtig eller jurist med stærk IT-forståelse og interesse for databeskyttelse, informationssikkerhed og digital regulering.

Vi leder efter dig, der ikke alene interesserer dig for de juridiske regler, men også for de tekniske systemer, processer og sikkerhedsforanstaltninger, som skal understøtte efterlevelsen af dem.

Vi søger ikke nødvendigvis en GDPR-specialist, men en juridisk stærk profil med god teknisk forståelse, interesse for GDPR og compliance samt lyst til at omsætte komplekse juridiske krav til konkrete og anvendelige løsninger for vores klienter.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du bliver en del af en større erhvervsafdeling, som rådgiver virksomheder og organisationer om juridiske forhold i bred forstand. I vores compliance-arbejde har vi fokus på at gøre databeskyttelse operationel og forretningsorienteret for vores klienter. Det betyder, at vi ikke alene rådgiver om reglerne, men også hjælper vores klienter med at implementere og efterleve dem i praksis.

Du vil arbejde sammen med erfarne kolleger og få faglig sparring, udviklingsmuligheder og gradvist mere selvstændigt ansvar. Opgaverne spænder fra løbende rådgivning til større compliance-projekter og faste samarbejdsaftaler med vores klienter.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • GDPR og databeskyttelse: Juridisk rådgivning om behandling af personoplysninger, databeskyttelsesretlige problemstillinger og praktisk efterlevelse af reglerne.
  • DPO-opgaver: Varetage og understøtte eksterne DPO-funktioner for vores klienter, herunder rådgivning, kontrol med efterlevelse, opfølgning og dialog med relevante interessenter.
  • Tilsyn med databehandlere: Gennemføre tilsyn, herunder indsamling, gennemgang og vurdering af dokumentation, sikkerhedsforanstaltninger og efterlevelse af databehandleraftaler.
  • Risikovurderinger og DPIA: Gennemføre DPIA-screeninger, konsekvensanalyser og risikovurderinger af IT-systemer, leverandører og behandlinger af personoplysninger.
  • Informationssikkerhed: Bidrage med juridiske og tekniske sikkerhedsinput, herunder vurdering af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, identificering af risici og anbefalinger til forbedringer.
  • AI og digital regulering: Rådgive om juridiske problemstillinger ved anvendelse af AI og anden ny teknologi samt arbejde med relevant digital regulering, herunder AI-forordningen og NIS2.
  • Udvikling af processer: Bidrage til at opbygge, strukturere og forbedre compliance-processer og arbejdsgange, herunder udvikling af skabeloner, metoder og anvendelse af digitale værktøjer og AI.
  • Dokumentation og compliance: Udarbejde og gennemgå databehandleraftaler, politikker, procedurer, fortegnelser og anden relevant dokumentation.

En vigtig del af rollen bliver at kunne bygge bro mellem IT og jura. Du skal derfor have lyst til at forstå de tekniske problemstillinger bag klienternes løsninger og kunne omsætte dem til juridiske vurderinger og konkrete anbefalinger, også i dialog med klienternes IT-ansvarlige og øvrige samarbejdspartnere.

Hvem er du?

Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. og ønsker at arbejde som advokatfuldmægtig eller jurist med fokus på GDPR, compliance og digital regulering.

Du kan være forholdsvis nyuddannet eller allerede have erfaring fra en advokatvirksomhed, en compliance-funktion eller en anden relevant organisation.

Det afgørende for os er, at du har en stærk juridisk forståelse kombineret med stærke IT-forståelse og en særlig interesse for teknologi og digitale løsninger.

Vi forestiller os, at du:

  • Har et solidt juridisk fundament og interesse for GDPR, databeskyttelse, compliance og digital regulering.
  • Har en stærk IT-forståelse og let ved at sætte dig ind i IT-systemer, dataflows, digitale processer og teknisk dokumentation.
  • Har interesse for informationssikkerhed og forståelse for samspillet mellem juridiske krav og tekniske sikkerhedsforanstaltninger.
  • Er nysgerrig på AI og mulighederne for at anvende teknologi til at udvikle og effektivisere juridiske arbejdsprocesser.
  • Arbejder analytisk, struktureret og grundigt med blik for både detaljen og helheden.
  • Kan omsætte komplekse juridiske og tekniske problemstillinger til klare, praktiske og anvendelige anbefalinger.
  • Er selvstændig, initiativrig og motiveres af at finde løsninger og skabe værdi for klienterne.
  • Trives med klientkontakt, faglig sparring og samarbejde med forskellige faggrupper.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med GDPR, risikovurderinger, informationssikkerhed eller it-compliance, men det er ikke et krav. Vi vægter teknisk forståelse og lysten til at lære højt.

Vi har en uformel arbejdskultur med frihed under ansvar og fleksibilitet. Vi vægter samarbejde, faglig sparring og videndeling højt og tror på, at vi gør hinanden bedre ved at bringe vores forskellige kompetencer i spil.

Der er mulighed for hjemmearbejde efter aftale, men vi værdsætter også det personlige fremmøde og fællesskabet på arbejdspladsen.

Hvem er vi som virksomhed? Advodan Glostrup København

Vi er en advokatforretning med kontorer i Glostrup og København. Vi arbejder for private, virksomheder og offentlige myndigheder og er opdelt i specialiserede teams, som er fokuserede på at levere kvalitet og service til alle vores klienter.

Vi tæller 45 medarbejdere, herunder 19 advokater og 26 sagsbehandlere. Vi servicerer klienter i hele Storkøbenhavn inden for bl.a. erhvervsrådgivning, fast ejendom, offentlig ret, familie- og arveret, strafferet og boligadministration. Du kan læse meget mere på www.advodan.dk.

Vi er en virksomhed, der er i vækst, og som har fokus på løbende at udvikle og forbedre os på alle parametre. Som ny medarbejder hos os vil du blive en del af en arbejdsplads med en positiv og uformel stemning samt gode kollegaer, der vil hjælpe og samarbejde. Bonusinformation; vi har mange gode sociale arrangementer.

Løn og ansættelsesvilkår

Din arbejdsplads vil primært være i Glostrup, med mulighed for også at arbejde fra vores kontor i København. Du skal desuden være indstillet på, at enkelte opgaver kan foregå ude hos vores klienter. Vi er placeret tæt på offentlig transport, og der er gode parkeringsmuligheder. Løn fastsættes efter erfaring og kvalifikationer. Tiltrædelse aftales nærmere.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV. Vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat og partner Karina Lind Bertelsen på kalb@advodan.dk eller telefon 46 14 50 06.

Send din ansøgning og dit CV til drifts- og udviklingschef Cecilie Tange på ceta@advodan.dk.

Vedrørende håndtering af dine persondata kan du læse mere på vores hjemmeside på følgende link:

Databeskyttelsespolitik for rekruttering

Ønsker du at vide mere om stillingen?

Karina Lind Bertelsen

Advokat / Partner / Certificeret persondatarådgiver

Tlf: 46 14 50 06

Mail: kalb@advodan.dk