
Speditør
Hos Samskip søger vi en speditør til vores kontor i Greve. I afdelingen arbejder vi med luftfragt, biltransport og toldbehandling. Du kommer til at have en kontaktflade til alle områder.
Dine primære opgaver vil bestå af:
- Afvikling af den daglige im- og export luftfragt.
- Afvikling af diverse speditionsopgaver.
- Afregning.
- Kundekontakt og tilbudsgivning.
- Kontakt til leverandører.
- Toldbehandling i Emma.
Vi søger en kollega med følgende kvalifikationer:
- Uddannet speditør.
- Du har kendskab til luftfragt im- og export.
Personlige kompetencer:
- Struktureret og handlekraftig med fokus på opfølgning.
- Du tager afsæt i helheden og arbejder løsningsorienteret.
- Du kan skifte mellem rutineopgaver og mere vekslende opgaver.
- Du forstår både at arbejde selvstændigt og at løse opgaver i samarbejde med dit team.
Vi tilbyder:
Et spændende job i et arbejdsmiljø med en uhøjtidelig tone, godt humør og højt til loftet. Du tilbydes en lønpakke med pensionsordning og sundhedsforsikring samt andre attraktive personalegoder.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til Dep. Manager Poul Kjartan Dam på 6026 6243.
Ansøgning sendes til Poul.kjartan.dam@samskip.com eller via ansøgningsknappen.
Ansøgningsfrist: 31. december 2027.
Uagtet ansøgningsfristen behandler vi ansøgninger løbende. Vi beder dig derfor om at sende din ansøgning hurtigst muligt.
Tiltrædelse: Efter aftale eller senest 01. marts 2027.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.