Bogholder på deltid søges (ca. 20 timer pr. uge)

Vil du have et alsidigt job med ansvar, fleksibilitet og en vigtig rolle i en velfungerende virksomhed?

Vi søger en erfaren og serviceminded bogholder, der trives med både økonomiske og administrative opgaver. Du bliver ansvarlig for vores daglige bogholderi og lønadministration og får en central rolle i vores daglige drift med stor selvstændighed i dit arbejde.

Hvem er vi?

HELMUTH A. JENSEN A/S er grundlagt i 1913 med produktion af savblade og sælger i dag B2B værktøj til industrien og håndværkere. I dag er 3. og 4. generation i familien ved roret og vi er 12 i alt.

Dine arbejdsopgaver

  • Løbende bogføring og afstemninger
  • Debitor- og kreditorstyring
  • Lønadministration i Dataløn, HR-administration
  • Afgift-, DK og EU momsindberetninger
  • Klargøring af materiale til revisor
  • Omstilling af telefonopkald
  • Forefaldende kontor- og administrationsopgaver

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med bogholderi og regnskab
  • Har arbejdet i Microsoft Dynamics 365 Business Central (BC)
  • Har erfaring med Continias Banking (Payment Management) og Document Capture
  • Har erfaring med Dataløn
  • Kender reglerne for moms og EU-moms
  • Er struktureret, pålidelig og selvstændig
  • Trives med en varieret arbejdsdag og mange kontaktflader
  • Er en temaplayer, der gerne hjælper kolleger, også med opgaver uden for dit primære ansvarsområde.

Vi tilbyder

  • En spændende deltidsstilling med stor fleksibilitet
  • Et afvekslende job med både økonomi og administration
  • En uformel arbejdsplads med gode kolleger
  • Mulighed for selvstændigt ansvar og indflydelse på egne opgaver
  • Sundhedsforsikring og pension
  • Start 1. februar 2027 – med 2 ugers overlap med nuværende bogholder, der går på pension efter 26 år i stillingen.

Er du den type, der får tingene til at fungere, holder styr på detaljerne og samtidig møder kolleger og kunder med et smil, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Ansøgning og CV sendes via ansøgningsknappen.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.