grenke søger en Account Manager til vores salgsteam
Brænder du for B2B-rådgivning samt salg – og vil du være med til at præge fremtidens leasingløsninger?
Vi søger en profil til vores succesfulde salgsteam. Vi leder efter dig, der kan vedligeholde og supportere vores stærke forhandlernetværk; og samtidig spotte nye forretningsmuligheder på markedet.
Som vores nye Account Manager bliver du en del af en sund kultur i et internationalt leasingselskab, hvor arbejdsglæde er i høj kurs.
Vi tilbyder dig:
- Attraktiv lønpakke: Fast grundløn, bonusordning og resultatorienterede incitamenter.
- Mobilitet: Biltilskud samt kilometergodtgørelse.
- Tryghed & velvære: Omfattende pensionsordning, Sundhedsforsikring og stort fokus på trivsel.
- Stor fleksibilitet: Frihed under ansvar med grenkes "Hybrid Work" model.
- Faglig vækst: Løbende udvikling og tæt sparring i et stærkt herligt team.
Dine primære opgaver
- Porteføljen: Vedligeholde en solid og loyal kundebase samt styrke relationerne til vores eksisterende forhandlere.
- Drive nysalg: Identificere nye potentielle partnere og afholde møder samt lukke aftaler.
- Skræddersy løsninger: Spille forhandlerne gode ved at designe finansielle løsninger til deres kunder.
- Tværgående samarbejde: Sparre internt med øvrige teams for at sikre den absolut bedste kundeoplevelse.
Hvem er du?
- Udadvendt og salgsminded: Du har et højt drive, er resultatorienteret og trives med rådgivende salg.
- Erfaren inden for B2B: Det er en fordel, hvis du har erfaring fra leasingbranchen eller bankverdenen.
- Selvstændig teamplayer: Du eksekverer på egne mål, men vægter samarbejde, tillid og ordentlighed højt.
- Kommunikativt stærk: Du har god tal- og IT-forståelse samt kommunikerer flydende på dansk og engelsk.
Om os
grenke er en global børsnoteret tysk finanskoncern grundlagt i 1978. Vi er i dag repræsenteret i 34 lande med over 2.650 medarbejdere. I Danmark er vi et tæt og dynamisk team på 35 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Herlev, Køge og Aarhus. Vores kultur er bygget på tillid, ansvar og masser af smil i en travl hverdag.
Næste skridt: Vis hvem du er!
Vi ønsker hurtig tiltrædelse og inviterer løbende til samtale.
Send dit CV samt en kort videopræsentation (ca. 2 minutter), hvor du sætter ord på din motivation, til HR Manager Maj-Britt Bonnesen på mbonnesen@grenke.dk
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Sales Frederik Brandt på telefon 29 77 89 17.