Salgsstærk butikschef til vores Flagship Store i København

Oscar Jacobson søger en ambitiøs, serviceminded og resultatorienteret butikschef til vores Flagship Store i Christian IX’s Gade i København. Vi leder efter en stærk salgsprofil med naturlige lederegenskaber, som brænder for eksklusiv herremode, personlig kundeservice og udvikling af både medarbejdere og forretning.

Som butikschef bliver du en central repræsentant for Oscar Jacobson og en vigtig brandambassadør i mødet med vores kunder. Du får ansvaret for den daglige drift, butikkens salgsresultater og ledelsen af medarbejderne. Du skal gå forrest på butiksgulvet og gennem professionel rådgivning, solid produktviden og en stærk forståelse for kundens behov sikre en eksklusiv og personlig kundeoplevelse.

Du bliver samtidig en vigtig del af en spændende udviklingsfase for Oscar Jacobson i Danmark, hvor du får mulighed for at præge brandets positionering, øge kendskabsgraden og være med til at styrke vores identitet på det danske marked.

Om stillingen

Stillingen er en fuldtidsstilling i vores Flagship Store i Christian IX’s Gade.

Du bliver en del af et tæt samarbejdende team på tværs af vores tre konceptbutikker i København, hvor vidensdeling, fælles ambitioner og et stærkt kollegialt samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Som butikschef får du en alsidig rolle, hvor du kombinerer aktivt salg og kundeservice med ledelse, forretningsudvikling og ansvar for butikkens samlede performance.

Vi tilbyder et professionelt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på forretningen og bidrage direkte til Oscar Jacobsons fortsatte vækst i Danmark.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Sikre et højt salgsniveau og levere førsteklasses kundeservice.
  • Varetage den daglige drift af butikken, herunder planlægning og koordinering af arbejdstider.
  • Lede, motivere og udvikle butikkens medarbejdere samt sikre et stærkt og engageret team.
  • Gå forrest i salget og være et forbillede for medarbejderne gennem professionel kundebetjening.
  • Optimere butikkens nøgletal og arbejde målrettet med KPI’er, budgetter og salgsresultater.
  • Sikre butikkens visuelle udtryk i overensstemmelse med Oscar Jacobsons brandidentitet og retningslinjer.
  • Varetage genbestilling og indkøb i samarbejde med Retail Manager.
  • Deltage i rekruttering og ansættelse af medarbejdere i samarbejde med Retail Manager.
  • Bidrage aktivt til at øge kendskabsgraden til Oscar Jacobson og styrke brandets position på det danske marked.

Din profil

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende lederstilling i modebranchen, og har en solid forståelse for detailhandel, salg og kundeservice.

Du er først og fremmest en dygtig sælger, der motiveres af at skabe resultater og samtidig har evnen til at udvikle og lede et team. Du trives med at tage ansvar, bevare overblikket i en travl hverdag og sikre, at både medarbejdere og kunder mødes med professionalisme og engagement.

Du har en naturlig interesse for mode, kvalitet og godt håndværk og kan identificere dig med Oscar Jacobsons univers og værdier.

Faglige og personlige kompetencer

  • Dokumenteret erfaring med salg, retail og gerne ledelse i modebranchen.
  • Stærke salgs- og servicekompetencer med fokus på kundeoplevelsen.
  • Forståelse for butikkens nøgletal, KPI’er og salgsoptimering.
  • Interesse for og forståelse af mode, materialer og produktkendskab.
  • Stærk identifikation med og engagement i Oscar Jacobson som brand.
  • Selvstændig, struktureret og analytisk med en naturlig evne til at tage ansvar.
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Målrettet, fleksibel og løsningsorienteret.
  • Behersker et skandinavisk sprog i skrift og tale.

Vi tilbyder

  • En spændende lederstilling i et internationalt modebrand med stærke traditioner.
  • Muligheden for at præge og udvikle Oscar Jacobsons position på det danske marked.
  • Et stort ansvar og indflydelse på butikkens daglige drift og resultater.
  • Et tæt samarbejde med Retail Manager og kolleger på tværs af vores tre butikker i København.
  • Et professionelt og dynamisk arbejdsmiljø med fokus på kvalitet, service og resultater.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling i takt med brandets vækst.

Er du den butikschef, vi søger?

Hvis du brænder for salg, ledelse og eksklusiv herremode og ønsker at være med til at videreudvikle Oscar Jacobson i Danmark så send en skriftlig ansøgning vedlagt CV og billede til Retail Manager Michael Larsen på mail: michael.larsen@oscarjacobson.com.

Tiltrædelse: Efter aftale.

Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.


SWEDISH PERFECTION SINCE 1903

WE ARE A SWEDISH BRAND WITH A HERITAGE IN TAILORING SINCE 1903. WE ARE THE COMPLETE LIFESTYLE BRAND FOR THE MAN WHO WANTS TO MEET LIFE’S EVERY OCCASION IN EXCELLENCE AND STYLE. WE DESIGN IN SWEDEN, SEW IN EUROPE AND WORK WITH THE MOST EXCLUSIVE MANUFACTURERS IN THE WORLD