Klasselærer til vores voksende indskoling på STUK

Brænder du for danskfaget, relationsarbejde og de første skoleår? Har du lyst til at blive en del af en indskoling i rivende udvikling, hvor du både får stor indflydelse og stærke kolleger omkring dig? Så er det måske dig, vi søger som klasselærer til vores samlæste 1. og 2. klasse.

På STUK søger vi en lærer på fuld tid med tiltrædelse 1. januar 2027.

En indskoling i vækst

Vores indskoling blev etableret i skoleåret 2025/2026, og udviklingen har været over al forventning. Vi oplever stor interesse for skolen med venteliste til den nuværende 0. klasse og flere ansøgninger til kommende 0. klasse, end vi har plads til.

På skolen har vi ét spor fra 0.-6. klasse og to spor fra 7.-9. klasse. Som ny lærer i indskolingen bliver du en del af en afdeling, der stadig er ung nok til, at du får reel mulighed for at præge både kultur, udvikling og retning. Samtidig træder du ind i et velfungerende team, hvor samarbejde, sparring og kollegial støtte er en naturlig del af hverdagen.

Om stillingen

Vi søger en klasselærer til vores samlæste 1. og 2. klasse.

Dansk er et ufravigeligt krav, og vi forventer, at du har linjefag eller tilsvarende kompetencer i faget. Har du desuden kompetencer inden for musik, vil det være en stor fordel, da musikken er en vigtig del af vores skoleliv.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • har linjefag i dansk
  • er optaget af elevernes faglige, sociale og personlige udvikling
  • kan skabe struktur, tydelighed og trygge læringsmiljøer
  • ser værdien i tæt teamsamarbejde og fælles udvikling
  • er nysgerrig på elevernes perspektiver og møder børn med positive forventninger
  • har lyst til at arbejde med stationsundervisning og varierede læringsformer

Indskolingen på STUK

Vores arbejde tager afsæt i et fælles værdigrundlag, hvor trivsel, faglig læring, personlig udvikling og fællesskab går hånd i hånd. Vi tror på, at elever lærer bedst i trygge rammer med tydelige og omsorgsfulde voksne. Vi ser børns ressourcer før deres begrænsninger, og vi møder dem med nysgerrighed og høje forventninger.

Undervisning er andet end bøger. Derfor vægter vi bevægelse og variation i aktiviteterne og timerne.

Vi arbejder målrettet med stationsundervisning som en del af vores pædagogiske praksis.

Vores dag begynder altid med en rolig landing i klassen fra 8:50 til ca. 9:15. Herefter har vi fælles morgensang.

Vi ønsker en kultur præget af tillid og frihed. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår tæt på eleverne, og derfor har lærerne stor medbestemmelse og mulighed for at sætte deres præg på både undervisning og udvikling. Det skal du kunne se dig selv i.

Vi tilbyder

  • en central rolle som klasselærer i en velfungerende indskoling
  • et engageret og hjælpsomt team med høj grad af samarbejde
  • stor indflydelse på udviklingen af en fortsat voksende afdeling
  • et stærkt værdibaseret skolemiljø
  • mulighed for at sætte dine faglige og personlige kompetencer i spil

Ansættelse

Stillingen er på fuld tid med ansættelse pr. 1. januar 2027.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Jesper Elkjær på telefon 20 80 36 36.

Ansøgningsfristen er 16. november kl. 12:00.

Samtalerne finder sted den 24. november mellem 14:00 og 20:00

Vi glæder os til at høre fra dig.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.