Lagerchef
En ”spillende træner” med overblik og hænderne med i arbejdet
Kan du lede et lager, skabe overblik og samtidig tage fat sammen med holdet?
Havemøbelland søger en erfaren lagerchef til vores lager på Alfarvejen 61 i Osted, 4320 Lejre. Du skal stå i spidsen for den daglige drift og samtidig være en aktiv del af arbejdet på gulvet.
Du får ansvaret for at lede og fordele opgaverne blandt lagerpersonalet og vores egne chauffører. Du sikrer, at varemodtagelse, lagerarbejde og leveringer hænger sammen i tæt samarbejde med indkøb og kundeservice.
Vi har også et lager i Mårum, og de to lagre arbejder tæt sammen. Du får derfor en vigtig rolle i at sikre god koordinering af vareflow og interne transporter mellem lagrene.
Din rolle og dine opgaver
Vi søger en ”spillende træner”, der går forrest og får hverdagen til at fungere. Du planlægger og følger op, men deltager også selv i det praktiske arbejde sammen med resten af holdet.
- Lede og fordele arbejdet blandt lagerpersonale og chauffører.
- Planlægge den daglige bemanding og opgavefordeling i forhold til sæsonens arbejdsmængde.
- Skabe overblik over dagens opgaver og følge dem til dørs.
- Planlægge og deltage i varemodtagelsen fra containere og lastbiler.
- Sikre korrekt varemodtagelse, pluk og klargøring, så kunderne får de rigtige varer til tiden.
- Koordinere dagens leveringer og kørsel med vores egne chauffører i tæt samarbejde med ordre- og kundeserviceafdelingen.
- Samarbejde tæt med kollegerne på vort andet lager i Mårum og i samarbejde koordinere interne kørsler og vareflytninger mellem de to lagre.
- Oplære og vejlede medarbejderne og følge op på kvaliteten i arbejdet.
- Bidrage til at forbedre lagerets indretning og arbejdsgange.
- Sikre orden og fokus på sikkerhed i den daglige drift.
En hverdag der følger sæsonen
Havemøbelland er en sæsonvirksomhed, og arbejdsmængden varierer hen over året. I højsæsonen er der ekstra travlt med varer og leveringer, og det kræver overblik, prioritering og et tæt samarbejde på tværs af holdet.
Som lagerchef skal du kunne tilpasse planlægningen til sæsonen og trives med, at tempoet og opgavernes omfang skifter gennem året, du vil også selv være en del af bemandingen på lageret i weekender og helligdage.
Vi forventer, at du
- Har erfaring som leder på et lager.
- Trives med at kombinere daglig ledelse med praktisk lagerarbejde.
- Kan motivere medarbejderne, give klare beskeder og følge op på aftaler.
- Bevarer overblikket og prioriterer opgaverne, når der er travlt.
- Er fortrolig med IT og gerne har erfaring med lagerstyringssystemer.
- Har blik for effektivitet, kvalitet og sikkerhed.
- Tager ansvar og skaber et godt samarbejde med både lagerpersonale, chauffører og kollegerne på kontoret.
- Har et gyldigt truckcertifikat og kørekort.
Du leder gennem tydelige aftaler og ved selv at gå forrest. Du har respekt for medarbejderne og kan samtidig stille krav og følge op på, at opgaverne bliver løst.
Vi tilbyder
- En central rolle med ansvar for den daglige lagerdrift.
- En varieret hverdag, hvor du kombinerer ledelse med praktisk arbejde.
- Mulighed for at præge lagerets indretning og arbejdsgange.
- Et tæt samarbejde med kolleger på tværs af lager, transport, indkøb og kundeservice.
Praktiske oplysninger og ansøgning
Arbejdssted: Alfarvejen 61, Osted, 4320 Lejre
Arbejdstid: Fuld tid
Tiltrædelse: Fra januar 2027
Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Om Havemøbelland
Havemøbelland er en af Danmarks førende specialister i havemøbler. Vi har gennem mange år opbygget en stærk position med både fysiske butikker og flere webshops.
Vi arbejder med både danske og internationale leverandører og lægger vægt på kvalitet, gode kundeoplevelser og et godt samarbejde i hverdagen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.