
Selvejende institution Lokalcenter Rosengård søger Social- og sundhedsassistent i nattevagt
Et hjem der sover, og en nattevagt der passer på vores kære beboere
Når huset falder til ro og dagen lægger sig, er det dig, der holder lyset tændt for vores beboere. I nattevagten er der tid til det stille nærvær, til faglighed og at være den trygge rytme gennem mørket.
Om os
Lokalcenter Rosengård er en selvejende institution med driftsaftale med Odense Kommune. Vi er en spændende arbejdsplads i udvikling. Huset består af to plejeafdelinger med 28 skønne beboere på hver samt 100 ældreboliger.
Der er 2 nattevagter på stedet, hvoraf du bliver den ene.
Dine opgaver
- Professionel pleje og omsorg i nattens rolige timer
- Medicinhåndtering og dokumentation i Nexus
- Samarbejde med aftenvagt og dagvagt
- At skabe ro, stabilitet og nærvær når verden er stille
Stillingen er på 28 timer i fast nattevagt, med arbejde efter 7:7 struktur i ulige uger.
Vi håber, at du
- Er autoriseret social- og sundhedsassistent
- Har hjertet med på arbejde når huset sover
- Trives med ansvar og selvstændighed
- Har blik for helheden og beboernes individuelle behov
- Bidrager til en kultur med varme, humor og faglig stolthed
Vi tilbyder
- En nattevagt med ro, mening og tid til kerneopgaven
- Kollegaer der passer på hinanden og samarbejder på tværs
- Grundig introduktion og støtte gennem hele vikariatet
Løn i henhold til gældende overenskomst samt relevant erfaring og kvalifikationer. Du er omfattet af en sundhedsforsikring.
Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til afdelingsleder Marlene Persson på tlf. 66612394
Sidste ansøgningsfrist den 25. november kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt den 26. + 27. november.
Hører du ikke fra os inden fristens udløb, er stillingen besat til anden side.
Ansøgningen stilles til forstander Mette Honoré og sendes til mail: administration@lokalcenter-rosengaard.dk