Distriktschefer – få fuld frihed til at køre salget på Sjælland eller i Jylland/Fyn
Er du allermest tilfreds med din hverdag, når du selv får lov at planlægge den? Og nyder du vekselvirkningen mellem at styrke båndene til eksisterende kunder og gøre nye installatører begejstrede for vores løsninger?
Så får du chancen for at tage styring på salget af intelligente styringsløsninger til varme og energioptimering – og arbejde tæt med professionelle kunder i installationsbranchen i et marked med stort potentiale.
Vi søger to distriktschefer: én til Sjælland og én til Jylland/Fyn.
Vi har tilliden til, at du er den, der ved bedst, hvordan dit distrikt skal plejes og udvikles. Dine kolleger er dog ikke længere væk end et telefonopkald, hvis du har brug for sparring på en udfordring.
Salus Nordic – en smart home-løsning med vokseværk
Med vores smart home-løsning kan brugerne styre deres varme- og energiforbrug med et enkelt tryk. Produktet er populært blandt både installatører og grossister, og du træder ind ad døren i en periode, hvor vi vækster.
Vi er i gang med at opbygge en ny salgsorganisation og struktur. Du får derfor mulighed for at få stor indflydelse på fremtiden i Salus. Derudover har du daglig dialog med kollegerne, der tager sig af teknisk support, ordrehåndtering, projektstyring og økonomi.
Du kommer ikke til at sidde alene med noget, du er i tvivl om. Uanset om det er vores systemer eller produkter, kan du altid række ud og spørge.
Du træner installatører, opstarter og plejer relationer – og planlægger selv din tid
Du får ansvaret for salget i enten Københavnsområdet og resten af Sjælland, eller i Jylland/Fyn. Vi har allerede et grossist- og installatørnetværk, som bruger os flittigt, og som du skal pleje og videreudvikle samarbejdet med.
Desuden skaber du nye relationer med installatører, der enten ikke bruger os i dag, eller som har købt vores løsning gennem en grossist, men ikke er særligt tæt knyttet til os.
Du bliver kundens one point of contact, når du:
- opstarter nye kundedialoger og plejer relationerne til eksisterende grossister
- underviser installatører i vores produkter
- yder simpel teknisk støtte til installatørerne og sender mere komplekse spørgsmål videre til teknisk afdeling
- bruger én dag om ugen på planlægning og øvrige administrative opgaver fra hjemmekontoret – resten af dagene er du ude hos kunderne
- holder vores CRM-database opdateret – vi lærer dig selvfølgelig godt op.
I starten af din ansættelse bruger du et par dage om ugen på kontoret i Odder på at blive trænet i produkter og teknik og få sat ansigter på kollegerne i back office, som du kommer til at arbejde tæt sammen med.
Sælgende solorytter med teknisk forståelse
Du har vedholdenheden og strukturgenet til at udfylde en tom kalender og får energi af at være opsøgende over for andre mennesker. Derudover forestiller vi os, at du:
- har erfaring med teknisk B2B-salg – måske som salgsingeniør, industritekniker eller i en kundevendt rolle hos en VVS-grossist
- er teknisk lærenem og måske har erfaring med VVS eller HVAC, men det er ikke et krav.
Klar til at drive salget i mål – helt på din egen måde?
Jobindex er rekrutteringspartner på disse stillinger. Har du spørgsmål til stillingerne eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte senior rekrutteringskonsulent Jens Fog på tlf. 7245 9005.
I rekrutteringsprocessen har vi brug for dit målrettede CV, og gerne med en motiveret tekst i toppen, som du sender via ansøgningsknappen senest den 18. december.
Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på de helt rigtige kandidater.
NB: Vores jobannoncer bliver genoprykket, indtil stillingerne tages offline – det må ikke forveksles med, at de bliver genopslået.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.