Erfaren Investment Operations Specialist – barselsvikariat
Har du erfaring med Investment Operations, og motiveres du af at få både data, rapportering, processer og den daglige porteføljehåndtering til at spille?
Så har du mulighed for at blive en del af vores Investment Operations-team, hvor du får en bred rolle tæt på både investeringer, data og den løbende udvikling af vores arbejdsgange.
Teamet består i dag af fire medarbejdere og understøtter en investeringsportefølje på ca. 35-40 mia. kr. på vegne af VKR Holding, VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN. Vores ansvarsområder spænder over klassiske Middle Office- og Back Office-opgaver, og vi arbejder tæt sammen med resten af investeringsorganisationen og vores regnskabsafdelinger.
Teamets primære opgaver dækker:
- Arbejde med porteføljedata, kontroller, afstemninger, rapportering og analyse
- Arbejde i og omkring Portman og MSCI Total Plan Manager
- Tæt samarbejde med Front Office og Regnskab
- Forbedring og effektivisering af processer, rapportering, kontroller og datagrundlag.
Stillingen er et barselsvikariat med opstart hurtigst muligt og frem til udgangen af februar 2028.
Din rolle og profil
Som Investment Operations Specialist bliver du en vigtig del af den daglige håndtering af vores investeringsporteføljer. Du kommer til at arbejde bredt med Middle Office- og Back Office-opgaver, herunder porteføljedata, kontroller, afstemninger, rapportering og analyse, og du vil have et tæt samarbejde med især Front Office og Regnskab. Du kommer desuden til at arbejde i og omkring Portman og MSCI Total Plan Manager.
En vigtig del af rollen er samtidig at udvikle måden, vi arbejder på. Du er derfor nysgerrig på, hvordan processer kan gøres enklere og mere effektive, og har du erfaring med Power Query, Power Automate, Python, AI eller anden automatisering, er det et plus.
Vi forestiller os, at du har minimum et par års relevant erfaring fra Investment Operations, Middle Office, Back Office eller en tilsvarende funktion. Du forstår processerne omkring driften af en investeringsportefølje og trives med at arbejde struktureret og analytisk med data og kvalitet. Kendskab til Portman og/eller MSCI Total Plan Manager er en fordel.
Som person tager du ansvar, har blik for detaljen uden at miste helheden og trives med en bred opgaveportefølje og tæt samarbejde på tværs af fagområder.
Det bliver du en del af
Vi er et mindre, fagligt stærkt Investment Operations-team med et bredt ansvarsområde og en central kontaktflade til resten af investeringsorganisationen. Det giver dig både mulighed for at komme tæt på den daglige drift og for at få indflydelse på, hvordan vi udvikler vores arbejdsmetoder.
Arbejdet foregår fra vores lokationer i Hørsholm og Søborg.
Vi tilbyder
Hos os får du en rolle med stor faglig bredde og mulighed for at sætte dit præg på den fortsatte udvikling af vores arbejdsprocesser. Du bliver en del af et arbejdsmiljø præget af tillid, fleksibilitet, høj faglighed og stærke kollegiale relationer.
Vi tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde 1 dag om ugen. Hertil kommer seks ugers ferie og fire ekstra feriedage.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasper Olsson, Head of Middle Office, på telefon 2179 0948.
Ansøgningsfristen er søndag den 29. november.
Vi holder ansættelsessamtaler løbende og opstart er hurtigst muligt. Hvis du går videre til 2. samtale, vil der være en logisk test og en case.
Vi glæder os til at modtage dit CV og en kort motiveret ansøgning. Søg jobbet via linket i annoncen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.