
Øernes Autisme Tilbud - Petersdal søger medarbejder til barselsvikariat i Langebæk og Stege
Øernes Autisme Tilbud - Petersdal er en socialøkonomisk virksomhed, som er et målrettet tilbud til børn, unge og voksne med autisme, etableret i 2004. Vi har flere forskellige afdelinger, heriblandt et børnehus, tre voksenbotilbud, aktivitets- og samværstilbud og STU, samt et aflastningstilbud.
STU/Dagtilbud søger en pædagogisk medarbejder 20-37 timer/ugen
Petersdals aktivitets- og samværstilbud jvn.fr. § 104 (også kaldet dagtilbud), samt STU, er et tilbud til unge /voksne med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse inden for det autistiske spektrum (ASF). Dagtilbuddet er et særligt tilrettelagt tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov og med fokus på områder, der gør sig gældende i et ungdoms- og voksenliv.
Formålet med Petersdal aktivitets- og samværstilbud er at opretholde og skabe en forbedring af de unges /voksnes personlige færdigheder. At skabe en rytme hvor det er naturligt at komme hjemmefra og deltage i aktiviteter. Der vil blive taget udgangspunkt i at fremme selvstændighed, at give mulighed for at være aktivt deltagende i at skabe større indflydelse på eget liv.
Der kan være behov for støtte til personlig hygiejne.
Stillingen er på 20 til 37 timer mandag til fredag
Arbejdstiden ligger typisk på hverdage mellem kl. 8.00-15.00
Du har en uddannelsesbaggrund indenfor det pædagogiske eller det sundhedsfaglige område, såsom pædagog, pædagogisk assistent, lærer, SSA, sygeplejerske eller lignende.
- Du er god til at danne trygge relationer, reflektere og inddrage dine kollegaer i det faglige teamsamarbejde.
- Du har et roligt nervesystem, og hviler godt i dig selv.
- Du trives i, og vil gerne være medskaber til, et struktureret og forudsigeligt miljø i vores hus.
- Du har mod på at bringe dig selv og din faglighed i spil via supervision.
- Du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
- Du glædes ved de små udviklingspotentialer og succeser i hverdagen.
- Du er mødestabil og ansvarsfuld i forhold til egne handlinger og følger aftaler til dørs.
- Du har gode kommunikative kompetencer, både mundtligt, skriftligt og digitalt.
- Ren børneattest og straffeattest er en forudsætning.
- Gyldigt B- kørekort en fordel.
Hvad kan vi tilbyde dig:
- Stort fokus på et godt psykisk arbejdsmiljø, herunder sikkerhed og tryghed i det nære arbejde med beboerne, hvor høj psykisk belastning kan være en realitet.
- Et dynamisk arbejde i et til tider travlt miljø, med gode muligheder for såvel personlig som faglig udvikling, hvor vi bringer den fælles læring i spil for den fremadrettede indsats.
- Gode kolleger, der ligesom dig arbejder med udgangspunkt i det hele og individuelle menneske og med fokus på alle kompetencer og udfordringer.
- Internt autismekursus, samt grundkursus i neuropædagogik.
- Konflikthåndtering, brand og førstehjælpskurser.
- Faste personale- og udviklingsmøder.
- Enneagram personlighedsmoduler og supervision.
- Sundhedsforsikring, arbejdstøj og andre personalegoder.
- Overenskomst med Dansk Erhverv og SL.
- Efter 2 års ansættelse, kan der søges om og lægges en plan for modul diplomuddannelse.
- Engagerede og dedikerede kolleger, der arbejder på den bedste fælles indsats, - i fællesskab kan vi mere.
- En røgfri arbejdsplads.
Hvis du gerne vil være vores nye kollega, er du velkommen til at fremsende en ansøgning med CV til: soren@petersdal.dk. Mærk ansøgningen med ”STU/Dagtilbud”
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. januar eller 1. februar 2027.
Ansøgningsfrist den 7. december 2026.
Samtaler afholdes i uge 51.
Du kan få mere af vide om os på vores hjemmeside www.petersdal.dk og på vores facebookprofil ”Petersdal”
Ved. spørgsmål til stilling, kontakt afdelingsleder STU/Dagtilbud, Søren Byder, tlf. 66 22 69 24
Jeg ser frem til at høre fra dig.